Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kampagner skal fremme arbejdsmiljøet i detailbranchen

En ny kampagne, der vækker fødderne til live, skal være med til at afhjælpe detailansattes problemer med ømme og trætte fødder.
Foto: BAR Handel/YouTube



Monday den 8 June 2015 kl. 16:26 af: Freja Thorbech

To kampagner skal sikre, at der er styr på arbejdsmiljøet i de danske butikker.

Der bliver stået, gået, løftet og skubbet en del rundt om i de danske butikker, og er der ikke styr på de rigtige teknikker, kan det skabe et dårligt arbejdsmiljø.

Det forsøger man at gøre op med i BAR Handel, der er et samarbejde mellem arbejdsgivere og fagforbund, som har til formål at bistå detailbranchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. BAR Handel beskæftiger sig med en bred palet af områder, der spænder lige fra psykisk arbejdsmiljø til råd og vejledning til det konkrete fysiske arbejde ude i butikkerne.

Med to nye kampagner sætter branchearbejdsmiljørådet fokus på et par konkrete områder – løft og fødder.

- Løft er en del af den daglige opgave- og arbejdsfunktion, som man har ude i detailhandlen. Rigtig mange detailansatte håndterer varer dagligt. De får dem hjem til butikken, skal sætte dem op på hylder og så videre. Derfor er det en af vores vigtigste opgaver at understøtte det arbejde, siger Anne-Marie Røge Krag, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og en af de to partskonsulenter i BAR Handel.

Kampagnen omkring løft hedder ”Stop op og tænk - Hvordan du bedst”, og den består netop af konkrete guides til, hvordan man håndterer forskellige løft og skub i butikken bedst muligt. Siden er en relancering, hvor der er sat fokus på de 5 grundteknikker til bedre løft. En fysioterapeut forklarer herudover, hvordan man bedst håndterer forskellige former for løft i konkrete arbejdssituationer.

Rap om fødder

Den anden kampagne, som BAR Handel også har søsat for nyligt, har fokus på fødderne.

- Der er rigtig meget stående og gående arbejde i detailhandlen. Det er et vilkår, og når vi har været ude og snakke med folk i branchen, hører vi, at de oplever fødder som meget vedkommende og ved lige præcis, hvad vi taler om, når vi har fortalt dem om vores nye materiale om de arbejdende fødder i detailhandlen, siger Anne-Marie Røge Krag.

Og hvis man har ømme og trætte fødder kan det sagtens afhjælpes, forsikrer hun.

- Du kan få en bedre arbejdsdag, hvis du bare lytter til dine fødder. I samarbejde med Fodterapeutskolen har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kigger dem efter og plejer dem, forklarer Anne-Marie Røge Krag.

Derudover kan man også finde fodøvelser, som man både kan lave derhjemme og i butikken, ligesom der er gode råd til, hvad man skal kigge efter, når man køber nye sko eller skal se om foden er ”tilpas”.

Blikfanget på kampagnen er en video, der netop har et par fødder i hovedrollen. En fod udklædt som rapper giver i form af en sang sit bud på, hvorfor man skal lytte til sine fødder (se videoen nederst i artiklen).

- Det er en form for appetizer, der med et glimt i øjet og uden at være useriøs fortæller om et seriøst budskab. Den skal skabe opmærksomhed og give folk lyst til at høre efter, hvad deres fødder ”siger” til dem, og gå ind og få gode råd på BAR-fod.dk siger Anne-Marie Røge Krag.

Samtidig egner filmen sig godt på de elektroniske medier, hvor størstedelen af målgruppen i dag befinder sig. Ligesom OBS har valgt at sende filmen i juli måned.

Anne-Marie Røge Krag vurderer, at arbejdsmiljøet er noget, der bliver taget seriøst i detailbranchen.

- Rigtig mange af de store detailkæder arbejder meget struktureret med deres arbejdsmiljø. Det, jeg hører, er, at de tager det alvorligt og tager hånd om det. Selvfølgelig kan der være en svipser en gang imellem, men det er ikke fordi, at man bare lader det ligge og flyde så at sige, siger hun og nævner, at Netto jo netop for nyligt vandt Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris inden for kategorien psykisk arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Discountkæde vinder arbejdsmiljøpris



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD