Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Irma vil opfylde stigende efterspørgsel fra københavnerne

Foto: PR



Friday den 18 September 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Interessen for specielle fødevarer stiger blandt de københavnske forbrugere. Derfor går Irma på jagt efter små producenter.

Dagligvarekæden Irma vil gerne i kontakt med mindre producenter, fordi københavnerne er vilde med specielle fødevarer.

For at imødekomme efterspørgslen afholder Irma en såkaldt pitch den 29 september i Kødbyen, hvor iværksættere kan fremlægge deres produkter og idéer.

- De moderne forbrugere i storbyerne efterspørger mere unikke produkter, siger Trine Meyer i en pressemeddelelse. Hun er prpjektchef for Newbizz i Irma.

- For Irma er strategien, at kunderne skal opleve, at vi er først med det nyeste. Engang handlede det om at få franske delikatesser først til Danmark. Nu handler det i højere grad om at få nye danske varer fra helt små producenter på hylderne, fortsætter hun.

Flere producenter har meldt sig

De første producenter har allerede tilmeldt sig. Der er tale om Super Good & Co., Nordic Snails og Mosi.

Alle kommer de fra et acceleratorforløb, som Greater Copenhagen Food Startup tilbyder iværksættere. Dem har Irma samarbejdet med i 2 år, hvilket har resulteret i at flere små iværksættere allerede nu er i fast sortiment hos Irma.

I Greater Copenhagen Food Startup ser man samarbejdet med Irma som vigtig for udviklingen af fremtidens fødevarer:

- Startup-programmets mission er netop at få flere madiværksættere til at lykkes, og her kan samarbejdet med Irma være afgørende, siger forretningsudvikler og projektleder Anne Neerup Handlos fra Greater Copenhagen Food Startup.

- Det giver mulighed for at få markedstestet produkterne over for nysgerrige og kritiske kunder, så nye, spændende madvarer derefter forhåbentlig kan få fast plads på hylderne. Vi glæder os til endnu en pitch.

Greater Copenhagen Food Startup er et samarbejde mellem Copenhagen Business Hub, CPH Food Space, Københavns Kommune og Smag på Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Irma ruller vertical farming-koncept ud i stort antal butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD