Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Hårdt prøvet herretøjskæde får ny chef

Foto: detailfolk.dk



Hårdt prøvet herretøjskæde får ny chef
Lars Vegas Nielsen er ny chef for Bertoni. Foto: PR.
Tuesday den 8 August 2023 kl. 11:42 af: Kristian Holgersen

Ansættelsen af ny chef skal sikre herretøjskæde en “bølge af succes og innovation.” Det sker kort tid efter en konkursbehandling.

Herretøjskæden Bertoni har ansat Lars Vegas Nielsen som ny chef for brand og design. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I januar måtte Bertoni ellers igennem en konkurs, men forretningen endte med at overleve med hjælp fra nye ejere.

- Vi er utroligt tilfredse med at byde Lars Vegas Nielsen velkommen som vores nye chef for en frisk start hos Bertoni, siger Lars Jørgensen fra selskabet Medley Brands, hvor Bertoni nu hører under.

- Lars' dygtighed og engagement inden for herremode er anerkendt i branchen, og vi er overbeviste om, at hans unikke perspektiver og succesfulde tilgang vil sikre ny vækst og succes for Bertoni, siger Lars Jørgensen.

Gennem mere end 30 år har Lars Vegas Nielsen været buying director hos Indkøbsforeningen Mr, som er driftsselskabet bag den landsdækkende tøjkæde Mr.

- Jeg har dyb respekt for Bertonis arv og vil bevare og bygge videre på det ikoniske menswear suit, samtidig med at vi introducerer eksklusive og overraskende elementer i kollektionerne, siger Lars Vegas Nielsen.

Bertoni har 11 butikker på det danske marked.

I 2020 var Bertoni igennem en rekonstruktion, men forretningen kom aldrig ordentligt på fode igen efter coronakrisen, og det førte til en konkurs tidligere på året.

LÆS OGSÅ: Herretøjskæde overlever: Direktør vil bevare antallet af butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD