Holch Povlsen afviser opkøb af Magasin: - Sjovt tænkt
Selvom Magasin beskriver sig selv som en sund forretning, så har den britiske ejer svært ved at finde en køber til kæden af varehuse.
Den ikoniske varehuskæde Magasin har været til salg i et stykke tid.
Ifølge Børsen er tilbud fra den britiske ejer - Debenhams - gang på gang blevet fejet af banen af oplagte købere. I rækken af afvisninger finder man blandt andet Salling Group og Anders Holch Povlsen fra Bestseller.
En overtagelse af Magasin er “sjovt tænkt,” men bliver ikke aktuelt, lyder det fra Anders Holch Povlsen, som længe har været bekendt med købsmuligheden.
- Det er helt almen viden, at de har været rundt med det for tre år siden, for to år siden og for ét år siden. Den har de været godt rundt med, siger han til Børsen.
En sund forretning med slagen ejer
Britiske Debenhams købte Magasin i 2009. Siden løb den britiske virksomhed ind i massive økonomiske vanskeligheder, som den forgæves har forsøgt at komme fri af.
Tidligere på året kulminerede krisen, da Debenhams solgte rettighederne til alle virksomhedens varemærker og hjemmesider til Boohoo Group. De 118 fysiske Debenhams-varehuse i Storbritannien var ikke en del af handlen og står derfor til at lukke efter et ophørsudsalg.
Salget får ingen umiddelbare konsekvenser for Magasin. Den danske varehuskæde kører selvstændigt videre og er desuden velkørende rent økonomisk.
- Magasin i Danmark er en økonomisk sund og veldrevet forretning med 150 år på bagen. Når en ny ejer på et tidspunkt melder sig på banen, så ser vi frem til samarbejdet, sagde økonomidirektør Peter Fabricius til BT i januar.
- Indtil da kan både vores kunder, vores mange hårdtarbejdende medarbejdere og vores fantastiske samarbejdspartnere se frem til præcis det, de oplever i dag: et Magasin i fremdrift og med speederen i bund, fortsatte han.
LÆS OGSÅ: Direktør siger god for sjældent underskud i Magasin
Læs hele artiklen på BørsenFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Corona-ramt spisekæde vil give de tabsgivende steder kniven
Landsdækkende kæde opruster digitalt: - Vi må ikke blive selvfede
Millioner i tabt omsætning bekymrer i genbrugsbutikker
Coop får topchef med i bestyrelsen
Forbud rammer store dele af detailhandlen fra i dag
Matas-konkurrent på jagt efter milliarden får ny adm. direktør
Usædvanligt træk skal give københavnske butikker et rygstød
Dagligvarekæde sender sportskollektion ud i butikkerne
Seneste afstemninger
Bør det forbydes for dagligvarebutikker at sælge non-food som tøj og elektronik når øvrige specialbutikker er tvangslukket?
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Corona-ramt spisekæde vil give de tabsgivende steder kniven
Landsdækkende kæde opruster digitalt: - Vi må ikke blive selvfede
Millioner i tabt omsætning bekymrer i genbrugsbutikker
Coop får topchef med i bestyrelsen
Forbud rammer store dele af detailhandlen fra i dag
Seneste blogindlæg
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter
Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen