Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Epidemiens opblussen kan koste butiksmedarbejdere dyrt

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 10 november 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Regeringen bør sikre, at forældre igen kan få dagpenge, når de passer deres corona-syge børn, lyder en klar opfordring fra HK Handel.

Smittetallene er stødt stigende, og på tv holder statsminister Mette Frederiksen pressemøde i Spejlsalen, hvor hun sammen med Søren Brostrøm og Magnus Heunicke (A) taler om nye restriktioner.

Det minder altså en del om sidste år, hvor coronakrisen nåede sit hidtil højeste niveau herhjemme.

På grund af den tilspidsede situation ønsker HK Handel en ordning tilbage, hvor forældre kan få dagpenge, mens de må blive hjemme for at passe deres corona-smittede børn.

Sker det ikke, kan det gå hårdt ud over de ansatte i detailhandlen, advarer den nye formand for HK Handel, Mette Høgh.

- Mange af vores medlemmer arbejder i butikker og på lagre og har ikke mulighed for at tage arbejdet med hjem. Det betyder, at de kan være tvunget til at holde fri uden løn for at passe deres børn, siger Mette Høgh.

Ifølge HK Handel kan coronasmitte i familien kan ende med at koste en eller to ugers løn.

- De butiksansatte har allerede taget en stor tørn, når samfundet har været lukket ned. De har trodset bekymringerne og er troligt gået på arbejde for at sikre, at vi alle kunne være velforsynede, siger Mette Høgh.

- Men det er simpelthen ikke muligt at betjene kunder hjemmefra eller fylde hylderne op fra skærmen derhjemme. Det kan ende med at koste dem dyrt, og det skylder vi dem at finde en løsning på, siger hun.

Den tidligere ordning med dagpenge udløb 1. juli i år.

LÆS OGSÅ: HK Handels nye formand er klar til at udfordre arbejdsgiverne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD