Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"De liberale erhverv bør investere i deres online synlighed, så de er klar til genåbningen"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Efter nye tal: Dansk Erhverv vil af med butikkernes kontantpligt

Foto: Claus Sjödin



FAKTA

Kontantandel (Antal)
2009: 48 %
2017: 23 %
2019: 16 %

Kontantandel (Værdi)
2009: 36 %
2017: 16 %
2019: 10 %

Andel af kontante betalinger i fysisk handel (2019)
15-29 år: 4 %
30-39 år: 17 %
40-49 år: 12 %
50-59 år: 19 %
60-69 år: 24 %

Kilde: Rapport fra Danmarks Nationalbank. Find den her.

Mandag den 9 marts 2020 kl. 09:21 af: Kristian Holgersen

Mønter og sedler er snart et sjældent syn i butikkerne, viser opgørelse. Det får Dansk Erhverv til at efterlyse en lovændring.

Danske forbrugere betaler i stigende grad med deres Dankort, Mastercard eller mobiltelefon. Faktisk stod de gamle kontanter for blot 16 procent af betalingerne i detailhandlen gennem 2019, viser en ny opgørelse fra Danmarks Nationalbank.

Ser vi på den unge del af befolkningen fra 15-29 år, ligger niveauet helt nede på fire procent, mens de 70-79 årige er mere flittige med kontanterne, som blev brugt i 22 procent af transaktionerne.

I begge tilfælde er andelen stærkt faldende, og tallene får nu Dansk Erhverv til at efterlyse en regelændring. Butikkerne skal ikke længere være forpligtede til at tage imod kontanter fra kunderne.

- Udviklingen taler sit klare sprog, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv, på organisationens hjemmeside.

- Færre og færre anvender kontanter, og det er på høje tid, at vi ser på reglen om, at butikker er forpligtigede til at tage imod kontanter. Det er helt enkelt utidssvarende at tvinge butikkerne til at opretholde et system til håndtering af kontanter, fortsætter han.

Dyre og uhygiejniske

Dansk Erhverv peger desuden på flere klarer ulemper ved at bruge mønter og sedler som betalingsmidler.

- Kontanter er dyre, usikre og uhygiejniske. Det bør være op til butikkerne selv, om de vil tage imod dem. Kontantpligten begrænser i øvrigt også innovationen, idet nye butikskoncepter er hæmmet af kontantkravet, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

- Fra Dansk Erhvervs side mener vi, at reglen skal fjernes, når Folketinget skal evaluere den i næste folketingsår, slår han fast.

Mens erhvervslivet oplever færre kontanter, spiller de stadig en rolle i forbindelse med fx gaver og lommepenge. Den samlede værdi af kontante betalinger mellem privatpersoner løb sidste år op i 27 milliarder kroner. Det svarede til 36 procent af den samlede værdi af betalinger med kontanter.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil give tøjbutikker lov til at afvise kontanter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD