Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk møbelkæde åbner flagskibsbutik i europæisk hovedstad

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 18 September 2018 kl. 10:16 af: Kristian Holgersen

Gennem de næste måneder sætter dansk møbelkæde endnu flere nåle i europakortet. Størst er åbningen af en flagskibsbutik.

Da Bolia tidligere på året præsenterede nøgletallene, sagde topchef Lars Lyse Hansen, at møbelkædens globale potentiale “stadig var uendelig stort.”

Siden har Bolia da også gjort sin entré på det franske marked med åbningen af en parisisk flagskibsbutik i juni. Men nu bliver der igen trykket på den store ekspansionsknap.

I løbet af efteråret får Bolia travlt med at åbne nye butikker i både Tyskland, Frankrig, Norge og Belgien. Det skriver møbelkæden med over et halvt hundrede butikker i en pressemeddelelse.

Kreativ indretning

Størst bliver åbningen af en flagskibsbutik på en eksklusiv adresse i den belgiske hovedstad Bruxelles. Ligesom med kædens butik i Gent, som ligger i en gammel kirke, bliver der gjort et nummer ud af indretningen.

- Vi elsker at udforske kreativiteten – både i vores eksklusive designkollektioner, men også i måden at tænke butikker og global nethandel på, siger Lars Lyse Hansen i pressemeddelelsen. Han fortsætter:

- Vores nye store butik i Bruxelles er netop et godt eksempel på den rejse, vi er på som designvirksomhed. Vores mål er at give alle vores kunder en oplevelse i absolut verdensklasse, samtidig med at vi giver verden vores bud på hvad dansk design og kreativitet står for.

Ser tilbage på rekordregnskab

I årsregnskabet for 2016/17, som er det seneste fra Bolias hånd, blev der sat ny rekord for både top- og bundlinjen.

Samlet set steg omsætningen med 18 procent i forhold til året før og nåede forbi 800 millioner kroner. Indtjeningen landede på 70,5 millioner kroner før skat, mod 66 millioner kroner året før.

- Vi har nu for syvende år i træk haft tocifrede vækstrater, men vores globale potentiale er stadig uendeligt stort, siger Lars Lyse Hansen i en pressemeddelelse fra januar.

- Det er derfor vi, sideløbende med vores egen fysiske og digitale ekspansion, også etablerer samarbejde med dygtige globale forhandlere og udvikler det nye spændende collab med verdens største kontorindretningsvirksomhed, Steelcase, fortsætter han.

Bolia har 55 konceptbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Frankrig. Dertil kommer 400 forhandlere i 44 lande verden over.

LÆS OGSÅ: Bolia vokser - men vil have færre butikker end planlagt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD