Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk kæde åbner syv internationale e-butikker

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 12 June 2013 kl. 11:30 af: Freja Thorbech

En dansk kæde, der lancerede en national webshop sidste år, tager nu skridtet fuldt ud og åbner e-butikker på syv internationale markeder.

Der bliver skruet op på fuldt blus for e-handelen hos Noa Noa.

Den danske kæde åbner nu e-butikker på syv markeder. Det er kunder i England, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Sverige og Tyskland, der nu også kan bestille Noa Noa tøj online.

- På sigt vil vi gerne ud til endnu flere markeder, men nu starter vi på nogle af de markeder, hvor vi allerede er til stede, siger Anne Marx, der er online manager hos Noa Noa, til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Ny adm. direktør i Noa Noa kommer fra H&M

Det har ikke været et problem for kæden at starte e-butikker op i så mange lande.

- Når først teknikken er på plads, er det ikke noget problem. Selvfølgelig er der nogle udfordringer i forhold til betalingsformer, men det har vi løst, siger Anne Marx.

Over al forventning

Noa Noa lancerede sin danske webbutik i august sidste år. Den fik en stille og rolig start, men har taget fart fra årsskiftet.

- Fra 2013 er salget steget støt og roligt, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, siger Anne Marx.

De syv nye webbutikker har kun været i gang i tre uger, men de internationale kunder ser ud til at have taget godt imod dem.

- Vi omsætter for mere end forventet. Tyskland skiller sig markant ud, men det er også det marked, vi havde de største forventninger til, forklarer Anne Marx.

LÆS OGSÅ: Netbutikkers ekspansion kræver hårdt arbejde

Kampen mellem online og offline-butikkerne

Man hører ofte, at de fysiske butikker kan føle sig ramt på salget, når der lanceres en webbutik.

I Danmark er de fleste af Noa Noas butikker drevet af kæden selv, og det har været en fordel i forbindelse med lanceringen af den danske webbutik, fortæller online manageren.

På de udenlandske markeder er mange af de fysiske butikker derimod drevet af franchisetagere, og det giver nogle andre udfordringer.

- Det er klart, at en ny kanal på markedet åbner op for nye muligheder, og vi skal sammen i den næste tid finde balancen og berettigelsen mellem offline og online salg på de nye markeder, siger Anne Marx.

Hun fortæller, at kæden arbejder på at få løst udfordringen bedst muligt. I Danmark kan kunderne eksempelvis gå ned og returnere varer købt på nettet i de fysiske Noa Noa butikker. Og det kan være en fordel for de fysiske butikker, fortæller Anne Marx til detailfolk.dk.

- På den måde kommer butikken i dialog med kunden, forklarer hun.

Som det ser ud nu, bliver det dog ikke en mulighed på de nye markeder.

LÆS OGSÅ: Kundekrav: Online og fysiske butikker skal samarbejde

Noa Noa blev grundlagt i 1981 af brødrene Harald og Lars Holstein. Kæden ejes i dag af kapitalfonden Axcel og er til stede i 25 lande med mere end 180 konceptbutikker.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD