Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Dagligvarekæde tager nu hul på tocifret millioninvestering

Richo Boss (i midten), kædedirektør for Meny, sammen med global direktør for Noahs, Daniel Baven (t.h.) og executive chef i Noahs, Carl Simonsson. Foto: PR.




Mandag den 30 januar 2023 kl. 10:03 af: Kristian Holgersen

Med indførelsen af smart kitchens vil Meny ramme et oplagt hul på markedet. - Vi slår to fluer med ét smæk, siger kædedirektør.

Meny har nu åbnet to såkaldte smart kitchens, som ligger i dagligvarekædens butikker i Herning og Bagsværd.

I løbet af de kommende år har Meny en målsætning om at åbne 15 smart kitchens. Alene testen af de første to løber op i en investering på et tocifret millionbeløb.

For kunderne betyder det, at de fremover kan bestille en lang række take away-måltider og få dem udleveret inden for et kvarter. Ifølge Dagrofa bliver der tale om et stort menukort med mere end 100 forskellige retter, som bliver tilberedt i butikkernes nyopførte køkkener.

Kædedirektøren i Meny, Richo Boss, forventer at ramme et hul i markedet.

- Vi kan også se på kundernes handlemønstre, at de i højere og højere grad efterspørger hurtige og nemme måltidsløsninger, og det skal selvfølgelig også smage godt. Der er brug for gode og hurtigere løsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel, og vores koncept rammer hovedet på sømmet, siger han.

- Især fordi vi slår to fluer med ét smæk og kombinerer take-away med muligheden for at klare dagens dagligvareindkøb. Vi tilbyder en helt ny form for take-away løsning, der ikke alene ligger i top smagsmæssigt, men også har langt flere valgmuligheder, er hurtigere, mere fleksibelt og effektivt, siger Richo Boss.

Udbredt i udlandet

Satsningen på smart kitchens sker i samarbejde med firmaet Noahs.

- Smart kitchens er en vigtig satsning for os, og vi har sammen med Meny lagt en kæmpe indsats i at få alt til at spille. Vi synes, vi har et rigtig godt koncept, som vi tror vil tage markedet med storm, siger direktør for Noahs, Daniel Baven.

Konceptet er allerede udbredt flere steder i udlandet, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse, og dagligvarekoncernen tror, at det danske marked også er klar på at tage imod muligheden for at kombinere indkøb og take away.

- Meny skal tilbyde mere end dagligvarer. Vi skal tilbyde kunderne madoplevelser, inspiration og innovation af bedste skuffe. Sammen med Noahs har vi udviklet et koncept, der kombinerer ny avanceret teknologi med måltider af høj kvalitet, siger Richo Boss.


SMART KITCHENS I MENY

  • I sidste uge åbnede de to første smart kitchens i Meny Herning og Meny Bagsværd
  • Testen har en samlet investering på et tocifret millionbeløb, som blandt andet går til etablering af professionelle køkkener
  • Meny og Noahs forventer at udvide samarbejdet til mere end 15 Meny-supermarkeder indenfor de kommende år
  • Parterne ser også et potentiale i at udrulle delelementer af konceptet i et endnu højere tempo i mange af kædens 112 butikker
  • Med smart kitchens er det muligt at bestille mad fra mere end 14 forskellige maduniverser og vælge imellem op til 100 forskellige hoved- og sideretter fra et og samme køkken
  • Kunder kan bestille take-away gennem interaktive skærme i butikken. Maden kan også bestilles til afhentning hos Meny og ved hjælp af Just-Eat og Wolt

Kilde: Dagrofa


LÆS OGSÅ: Dagrofa satser videre på ny franchisemodel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD