Dagrofa satser videre på ny franchisemodel
For at tiltrække flere talenter har købmandskæde indført en franchisemodel. De første erfaringer tegner godt.
Købmandskæden Spar går videre med en ny franchisemodel på det danske marked, som skal lokke flere talenter til at åbne egen butik.
Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.
En butik i Ebberup på Fyn har været en del af franchisekonceptet i otte måneder, og nu kommer den næste butik i rækken, som ligger i Ullerslev.
- Vi vil gerne tiltrække de dygtigste købmænd, og så er det ikke økonomien, der skal stå i vejen for dem, siger Esben Keller, kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
- Derfor har vi introduceret franchisemodellen, som gør det lettere for dygtige købmandstalenter at prøve kræfter med deres egen butik tidligere i deres karriere. Som franchisetager behøver man langt mindre kapital for at komme i gang, og man er mere økonomisk sikker, fordi vi tager en større del af risikoen, siger han.
Større økonomisk sikkerhed
Erfaringerne fra den første butik tegner godt. Allerede efter tre måneder havde købmand Jeppe Gregersen tjent startkapitalen på 250.000 ind ind.
I Ullerslev, som også ligger på Fyn, står den næste franchisetager, Niels Christian Harry Bruun-Jensen, klar til at komme i gang. Han overtager butikken 1. februar.
- Spars franchisemodel gør det lettere at komme i gang som købmand, fordi jeg ikke skal investere en masse fra starten, og jeg har en vis økonomisk sikkerhed, siger Niels Christian Harry Bruun-Jensen
- Jeg har god støtte fra baglandet til eksempelvis regnskaber, hvilket betyder, jeg har mere tid til at drive og udvikle butikken. Samtidig har jeg frihed til at lokaltilpasse butikken som købmand i egen butik. Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger han.
FRANCHISEMODELLEN I SPAR
- Der er over 130 Spar-butikker fordelt over hele Danmark.
- Størstedelen af Spars købmænd driver en selvstændig forretning i tæt samarbejde med Spar-kæden. Som noget nyt kan man som købmand i Spar også vælge at blive franchisetager.
- For at overtage en franchisebutik skal man lægge et kapital på 250.000 kr.
- Hvis man derimod skal være selvstændig ejer af en butik, skal man selv betale hele beløbet for butikken, hvilket ofte løber op i millionklassen.
- Inden man kan blive franchisetager i Spar, foretager kæden en screeningsproces for at sikre, at købmanden er det rette match til lokalområdets kunder og Spar-kædens koncept.
- Spar har blandt andet fundet inspiration og gjort sig erfaringer i samarbejde med Spar-kolleger i andre lande, heriblandt Schweiz, Ungarn og Norge, hvor Spar Franchise er en integreret del af forretningsmodellen.
Kilde: Dagrofa
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter