Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Trods opkøb viser Bianco stadig blodrøde tal





Tuesday den 29 November 2016 kl. 09:21 af: Lise Møller Schilder

Skokæden Bianco blev i starten af året opkøbt af Bestseller, men det har endnu ikke gjort Bianco til en rentabel forretning.

100 millioner kroner. Det betalte Bestseller-ejer, Anders Holch Povlsen, for aktiemajoriteten i Bianco Footwear i starten af 2016.

På trods af denne kapitalindsprøjtning, lider Bianco stadig. Skokæden, som endnu har stifter og medejer, René Piper Laursen som direktør, kan nemlig præsentere et underskud på 23 millioner kroner. Det viser årsrapporten, der tilmed kun gælder fra 1. januar til 31. juli 2016. Det vil sige de syv første måneder af 2016.

- Regnskabet 2016 udgør perioden 1/1 – 31/7 2016 og dækker således en periode af året, som indeholder to store udsalgsperioder. Derudover er 2016 regnskabet væsentligt påvirket af en ekstraordinær nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver i dattervirksomheder, skriver ledelsen i regnskabet.

Forventninger om fremgang

Biancos årsregnskab dækker kun syv måneder, fordi kæden går over til en ny regnskabsstruktur, da det er blevet en del af Bestsellerkoncernen. Fremover vil regnskabet derfor løbe fra 1. august til 31. juli. 

Udover en ny regnskabsperiode regner ledelsen også med, at der sker forandringer, således at kæden kan ændre tendensen fra de seneste år, hvor der har været store underskud. Siden 2012 har Bianco samlet set haft et underskud på 141 millioner kroner, viser årsregnskabet. På sit højeste havde Bianco også 180 butikker, det antal er nede på omkring 100 butikker.

- Efter at selskabet de seneste år har foretaget tilpasninger af butiksporteføljen samt kapacitetstilpasninger, forventes det, at resultatet for 2016/17 bliver væsentligt forbedret i forhold til 2016. Den fulde effekt af tilpasningerne vil dog først kunne ses i 2017/18 , skriver ledelsen.

LÆS OGSÅ: Anders Holch Povlsen udskifter bestyrelsen i Bianco



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD