Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Topchef siger farvel med en tredobling af bundlinjen

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 30 March 2021 kl. 11:02 af: Kristian Holgersen

Den adm. direktør i Flügger slutter på toppen, viser det seneste kvartalsregnskab. En yngre arving står nu klar til at tage over.

Jimmi Mortensen kan sætte et flot punktum for sine fem år som adm. direktør i Flügger Group.

Gennem de første tre kvartaler af det forskudte regnskabsår 2020/21 har malingkoncernen mere end tredoblet bundlinjen, som løber op i 146 mio. kroner. Samtidig stiger omsætningen med 17 procent til 1,6 mia. kroner.

Det meste af væksten stammer fra årets første halvdel, men faktisk er de noget mere afdæmpede tal for tredje kvartal et godt bevis på, at Flügger surfer behændigt over bølgerne i coronakrisen.

- Da Flügger er en sæsonpræget forretning, er tredje kvartal historisk set tabsgivende, og det er derfor med stolthed, at vi for første gang i Flüggers historie er i stand til at levere et tredje kvartal med positivt driftsresultat, siger Jimmi Mortensen i en kommentar til regnskabet.

- En af årsagerne er, at hele virksomheden har arbejdet målrettet på at reducere omkostninger og skabe en skalerbar og bæredygtig forretningsmodel, der er bedre rustet til at modstå ændringer i markedsvilkårene, siger han.

Ung direktør står klar

Ved månedens udgang siger Jimmi Mortensen farvel til direktørposten i Flügger Group.

Efterfølgeren er allerede fundet i form af 30-årige Sune Schnack. Han har som en del af ejerfamilien haft en livslang tilknytning til Flügger og blev allerede for flere år siden kørt i stilling til at overtage virksomheden.

- Jeg overdrager stafetten til Sune Schnack, tredje generation i familien Schnack, der med sin baggrund og store passion for Flügger er klar til at udvikle koncernen til næste niveau, siger Jimmi Mortensen.

Selv fortsætter Jimmi Mortensen karrieren som adm. direktør for den store møbelkoncern Actona, som er en del af Lars Larsen Group. Men han holder også kontakten til Flügger.

- Jeg ser frem til at kunne fortsætte mit engagement i Flügger som næstformand i bestyrelsen, og sammen med den øvrige bestyrelse og ledelse være med til at præge koncernens strategiske udvikling i de kommende år, siger Jimmi Mortensen.

LÆS OGSÅ: Travlhed i butikkerne sender toplinjen på himmelflugt i Flügger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD