Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Malerkæde øger sit overskud

Foto: Røverkøbs Facebook-profil




Tuesday den 24 January 2017 kl. 10:35 af: Kristian Holgersen

Kendt malerkæde satser lokalt og melder om markant fremgang i sit seneste årsregnskab.

Salget af maling, pensler og andet udstyr går strygende for kæden Røverkøb, som nu har offentliggjort sit årsregnskab for 2015/16.

Bruttofortjenesten landede på godt 18 mio. kroner, og det er en markant stigning i forhold til 2014/15, hvor tallet lød på 15,4 mio. kroner. Samtidig kan Røverkøb glæde sig over et resultat efter skat på over 855.000 kroner, hvilket også er et stort spring i den rigtige retning. Sidste år lå tallet på 227.000 kroner.

Ifølge ledelsesberetningen er regnskabet for Røverkøb helt som forventet. Til Finans.dk uddyber kædedirektøren årsagen til det gode resultat.

- Fremgangen skyldes, at vi er lokale, kører nogle lave priser og samtidig leverer en god service. Det kan sommetider være svært for de store i markedet, siger Kim Grønbech til Finans.

Bliver i Storkøbenhavn

Røverkøb har - ifølge sin hjemmeside - 24 butikker spredt ud over det meste af Storkøbenhavn. Kæden har dog ingen aktuelle planer om at satse på andre landsdele, men vælger at holde fokus på det københavnske marked, melder Finans.

Som Detailfolk kunne berette om for godt en måned siden, måtte konkurrenten Flügger notere sig en nedgang i salget af maling for de to første kvartaler af regnskabsåret 2016/17. Det samlede salg endte på 389 mio. kroner, og det var en tilbagegang på 2 pct. i forhold til samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: Malerkæde sælger mindre i Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD