Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Malerkæde sælger mindre i Danmark

Foto: detailfolk.dk



Friday den 9 December 2016 kl. 09:30 af: Kristian Holgersen

Det kniber med at øge salget af maling i hele Skandinavien, men alligevel formår malerkæden Flügger at hive et solidt overskud hjem.

Trods et svigtende salg i Danmark og resten af Skandinavien, kan malerkæden Flügger glæde sig over sorte tal på bundlinjen. Det viser opgørelsen over første halvdel af regnskabsåret 2016/17, som netop er offentliggjort.

Salget af maling på det danske marked endte på 389 mio. kroner i regnskabsårets to første kvartaler, og det er et fald på 2 pct. i forhold til samme periode sidste år. I Sverige er udviklingen stagneret, mens nettoomsætningen i Norge viser et lille fald.

Alligevel formår Flügger at hive et årsresultatet hjem på 92 mio. kroner før skat. Sidste år var tallet 84 mio. kroner. Det skyldes blandt andet fremgang på markederne i Polen og Kina, hvor omsætningen viste en stigende tendens.

Samlet set oplevede koncernen en lille fremgang i omsætningen, så den nu er på 1044 mio. kroner

En periode med udfordringer

Regnskabet kommer efter en svær periode, hvor Flügger har døjet med en mislykket implementering af et nyt it-system i december 2014, som endte med at trække regnskabet ned gennem en længere periode. 

- Flügger har haft store udfordringer de sidste par år, og vi har fortsat en større opgave foran os, før vi er på ret køl igen. Vi har siden efteråret igangsat en række strategiske tiltag, der er afgørende for, at vi får styrket vores EBIT-margin på længere sigt, siger CEO og koncernchef i Flügger, Jimmi Mortensen, i en kommentar til regnskabet.

- Vi rationaliserer vores sortiment, og fortsætter med at udvikle og opgradere udvalgte produktgrupper, så de er tilpasset de ændrede markedskrav. Desuden konsoliderer vi vores butiksnet, så vi både sikrer, at vi har de rette placeringer, men også får udnyttet vores butikker bedst muligt, siger Jimmi Mortensen.

Han har siden 1. august siddet på posten som CEO i Flügger.

LÆS OGSÅ: Flügger skal have ny struktur



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD