Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Tidligere borgmester bliver direktør i Salling Group

Louise Gade. Foto: Inge Lynggaard, Lynggaardhansenfoto.dk




Wednesday den 21 August 2019 kl. 09:23 af: Kristian Holgersen

Endnu et kendt ansigt lander en ledende stilling i Salling Group. Denne gang er der tale om en tidligere Aarhus-borgmester.

Salling Group har netop udpeget Louise Gade som ny HR-direktør. Hun kommer direkte fra en stilling som prorektor, men er i offentligheden mest kendt for at være borgmester i Aarhus i perioden 2002-2006 for Venstre.

- Louise har igennem hele sin karriere turdet stille sig i spidsen for udfordrende forandringer og gjort det med en grundlæggende respekt og omsorg for dem, det hele handler om, siger Per Bank i en pressemeddelelse. Han er adm. direktør i Salling Group.

- Hun er indbegrebet af samfundssind, integritet og stålsathed, og det vil i den grad komme både kunder og kolleger i Salling Group til gode fremover, fortsætter han.

Officielt får Louise Gade, der er født i 1972, titlen Executive Vice President for HR. Det giver hende ansvaret for udviklingen af 48.000 kolleger i Danmark, Tyskland og Polen.

Detail-debutant

Siden Louise Gade stoppede med at have sin daglige gang på rådhuset i Aarhus, har hun beklædt flere andre stillinger i det offentlige - blandt andet som vicedirektør med ansvar for HR-området på Aarhus Universitet og prorektor på VIA University College.

Skiftet til Salling Group er altså lidt af en spring - og hendes første berøring med detailhandlen.

- Salling Group er kendetegnet af en meget handlekraftig historie og stærke værdier, og virksomheden har en central placering i danskernes hverdag, siger Louise Gade og fortsætter:

- At få mulighed for at være en del af ledelsen i en sådan aktør anser jeg for et privilegium. God ledelse og engagerede medarbejdere i alle dele af forretningen er helt afgørende for den service og kundeoplevelse, vi kan tilbyde, og det ser jeg utroligt meget frem til at bidrage til at vedligeholde og udvikle.

Bliver kollega med tv-vært

Louise Gade er ikke det eneste medlem af direktørholdet i Salling Group med et kendt navn i den bredere offentlighed.

I januar måned blev Annette Juhler Kjær hentet ind som direktør for public affairs-området. Hun har gennem flere år været på skærmen som politisk reporter og vært hos TV-Avisen og TV2 Nyhederne.

- Jeg glæder mig til at være med på det hold, som sikrer danskerne et aktivt valg på hylderne i Netto, føtex og Bilka, sagde hun i forbindelse med ansættelsen.

- Jeg holder meget af at blive inspireret ved køledisken og handler især i vores lokale Netto, hvor økologien ikke bare er mangfoldig, men også til at betale, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Direktør for Bestseller-brand stopper på tærsklen til ekspansion



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD