Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Succes giver Flying Tiger digitalt vokseværk

Foto: detailfolk.dk



FAKTA

De seneste nøgletal for Zebra A/S - selskabet bag Flying Tiger Copenhagen (DKKm)

Omsætning
2018: 5,583.3
2017: 5,032.3
2016: 4,274.0

EBITDA
2018: 256.7
2017: 460.2
2016: 443.2

Årets resultat
2018: (541.4)
2017: 4.1
2016: 82.1

Kilde: Zebra A/S, Annual Report 2018

Friday den 29 May 2020 kl. 09:35 af: Kristian Holgersen

De første fem måneder med en netbutik har været en succes for Flying Tiger, som nu tager næste skridt.

Flying Tiger Copenhagen skruer op for tilstedeværelsen på nettet med etableringen af en svensk webshop.

Gennem mange år har kunderne udelukkende haft mulighed for at købe ind i Flying Tiger Copenhagens fysiske butikker, men for fem måneder siden gik detailkæden endelig i luften med sin første netbutik i Danmark.

Debuten har været en succes, så udvidelsen til det svenske marked bliver kaldt oplagt i en pressemeddelelse.

- Det har været et naturlig skridt for os at udvide vores webshop til Sverige, da Flying Tiger Copenhagen har et stærkt brand og en meget loyal kundegruppe i landet - ligesom i Danmark, siger Martin Jermiin. Han er topchef i Flying Tiger Copenhagen.

Flying Tiger Copenhagen blev grundlagt i 1988. I dag har detailkæden mere end 950 butikker over hele verden, hvoraf 69 af butikkerne er placeret i Danmark.

Økonomiske vanskeligheder

I april havde en samlet investorgruppe det store checkhæfte fremme for at give Flying Tiger en kapitalindsprøjtning på 150 millioner kroner, der skulle hjælpe forretningen sikkert ud på den anden side af coronakrisen. 

Flying Tiger Copenhagen var ellers begyndt at få rettet op på økonomien efter et blodrødt 2018, hvor underskuddet lød på hele 541 millioner kroner.

- Resultatet på bundlinjen er naturligvis ikke tilfredsstillende i sig selv, sagde Martin Jermiin i en kommentar ved offentliggørelsen af årsrapporten sidste år. 

- Men det er vigtigt at understrege, at den ikke giver et repræsentativt billede på Flying Tiger Copenhagens tilstand. Eksempelvis skyldes 40 procent af det negative resultat en regnskabsteknisk regelændring. Det er altså ikke penge, vi skal have op af lommen, sagde han.

Årsrapporten for 2019 burde være lige på trapperne.

LÆS OGSÅ: Investorer skyder millioner ind i Flying Tiger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD