Søstrene Grene opbygger loyalitet på sociale medier
Om Søstrene Grene:
SG Holding, selskabet bag Søstrene Grene, kom ud af regnskabsåret 2014/2015 med et overskud på 34,5 millioner kroner før skat mod et overskud på 22,5 millioner kroner året før. Det er en forbedring på 53 procent.
I regnskabsåret har den danske detailkæde åbnet 20 nye butikker i Danmark og i udlandet.
Søstrene Grene åbnede i november sin butik nummer 100. Det var i Amsterdam. I 2017 skal der være 200 butikker, har administrerende direktør Mikkel Grene meldt ud.
- Vi kan se meget direkte sammenhænge mellem vores kommunikation på sociale medier og vores salg i butikkerne, siger kommerciel direktør i Søstrene Grene.
Uanset om man er til nipsgenstande i hjemmet eller ej, så kan man kun tage hatten af for Søstrene Grene, som fortsætter en imponerende udvikling på sociale medier.
I et stort interview med detailfolk.dk i august forklarede kommerciel direktør i Søstrene Grene, Mads Jensen, hvordan succesen er opnået, og hvad den hurtigvoksende danske detailkæde helt konkret bruger over 600.000 følgere på Facebook og Instagram til.
Det kan du læse meget mere om i ’Derfor har Søstrene Grene stor succes med sociale medier’.
For 2,5 år siden havde Søstrene Grene omkring 30.000 følgere på Facebook. Ved udgangen af august i år havde de kendte søstre 422.000 følgere - eller 'likes' - på Facebook, alene på den danske side. Nu følger over 490.000 personer kæden på Facebook. Dertil skal lægges besøg på en stribe andre sociale platforme.
Værdiskabelse
I et opfølgende interview med Mads Jensen har detailfolk.dk spurgt, hvad Søstrene Grene kan bruge en halv million likes til på Facebook.
- Mange ting. Blandt andet lærer vi hver dag en masse gennem vores dialog med vores følgere. Viden, som vi kan bruge til at skærpe vores værdikæde, så vores forretning hele tiden er tidssvarende med det formål at skabe værdi for - og samhørighed med - vores kunder.
- Desuden er det en god kritisk masse, som led af i vores medieplanlægning. Der er jo tale om et segment på 500.000 højpotentielle kunder, svarer kommerciel direktøren i Søstrene Grene.
LÆS OGSÅ: Søstrene Grene viser vilde vækstrater
- Hvad siger Søstrene Grene til en halv million likes på Facebook?
- Det er vi absolut meget taknemmelige for. Det er jo først og fremmest en tilkendegivelse af, at snart 500.000 har en eller anden form for samhørighed med brandet. Desuden er det super at kunne have den nærhed til kunderne. Selv i tilfælde hvor det omhandler kritik, giver det os netop mulighed for at tage hånd om sagen. Målet for os er jo altid kun at skabe gode oplevelser, men i praksis ved vi alle, at det er umuligt at opnå 100 procent kundetilfredshed.
- Men vi tror meget på, at det springende punkt er, hvordan man som virksomhed agerer, når man konfronteres med kritik. Derfor gør vi meget ud af den måde, hvorpå vi håndterer dialogen.
Bruger en række sociale medier
- Er det stadig DIY-videoer, der hitter hos jer?
- Blandt andet ja, men vi forsøger hele tiden at bygge videre på den inspiration, vi kan tilbyde. Det er en dynamisk proces, men DIY-videoerne performer stadig rigtig godt.
- Har I en konkret målsætning for antal likes på Facebook?
- Nej. Antal likes ser vi som belønningen fra vores kunders side. Et resultat af at vi gør vores arbejde godt. Målet er at skabe værdi. Eller sagt med andre ord; vi ønsker at kunne tilbyde så meget værdi over for vores følgere, at kunderne aktivt ønsker at vælge vores kommunikation til i stedet for at skulle døjes med at vælge den fra, forklarer Mads Jensen.
I dag er Søstrene Grene aktive på Facebook, Instagram, Youtube, Pinterest og LinkedIn. Og kæden eksperimenterer med blandt andet Periscope og Twitter.
- Hvor meget vurderer I, at jeres sociale medier bidrager til Søstrene Grenes top- og bundlinje?
- Det har en signifikant betydning for vores salg. Vi kan se meget direkte sammenhænge mellem vores kommunikation på de sociale medier og vores salg i butikkerne, svarer Mads Jensen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Læs artiklen her
Seneste nyheder
Milliardær på opkøb skaber god stemning i velkørende koncern
Erfaren detailprofil får ledende stilling i Coops lavpriskæder
Tålmodigt brødrepar åbner første butik på pengestærkt marked
Direktør advarer: Varer ligger og mister værdi i lukkede butikker
Rigmænd må til lommerne for at beskytte stor spisekæde
Udskældt netbutik går i tvangsopløsning
Jysk skifter navnet på de sidste 1.000 butikker
Dansk Erhverv: Sådan kunne en plan for genåbning se ud
Seneste afstemninger
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Bør butikkerne gennemføre Black Friday i 2020?
Mest læste nyheder
Erfaren detailprofil får ledende stilling i Coops lavpriskæder
Salling Group kommer med en appel til alle medarbejdere
Milliardær på opkøb skaber god stemning i velkørende koncern
Direktør advarer: Varer ligger og mister værdi i lukkede butikker
Seneste nyheder
Milliardær på opkøb skaber god stemning i velkørende koncern
Erfaren detailprofil får ledende stilling i Coops lavpriskæder
Tålmodigt brødrepar åbner første butik på pengestærkt marked
Direktør advarer: Varer ligger og mister værdi i lukkede butikker
Rigmænd må til lommerne for at beskytte stor spisekæde
Seneste blogindlæg
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen
Absurd ”Postmand Per-afgift" fra regeringen vil skade konkurrenceevnen og danske netbutikker
Amazons lancering i Sverige skærper nødvendigheden af fair og lige konkurrencevilkår