Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Små netbutikker i klemme: Amazon solgte varer for 9 øre

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 16 December 2014 kl. 09:56 - Kilde: Flere medier

Flere britiske netbutikker har mistet tusinder af kroner, mens andre frygter konkurs, efter en softwarefejl hos Amazon betød, at mange varer blev solgt for 9 øre stykket.

Det kan blive en dyr julehandel for flere britiske netbutikker, der sælger varer via Amazon.

En softwarefejl hos Amazons leverandør Repricer Express fik fredag aften priserne på en række varer til at falde til en penny stykket, eller hvad der svarer til cirka 9 danske øre. Det skriver flere internationale medier.

Softwaren er designet til at gøre netbutikkerne, der sælger via Amazons markedsplads, konkurrencedygtige, idet priserne hele tiden justeres, så de er billigere end andre på det digitale marked. Mellem 19 og 20 fredag aften blev butikkernes varer dog langt billigere, end hvad godt er. Det spredte sig lynhurtigt på de sociale medier, og mange forbrugere kunne glæde sig over at have gjort en god julehandel.

Netbutikker frygter konkurs

Tilbage står netbutikkerne, der melder om tab på op til flere hundrede tusind kroner. Og både Sky News og The Telegraph har talt med butiksejere, der frygter, at de store tab kan føre til konkurs.

Amazon har i en meddelelse gjort det klart, at butikkerne ikke kommer til at hæfte for de ordrer, der er blevet annulleret i tide. Mange ordrer er dog allerede afsendt, da Amazon også tilbyder lagerplads og fragt for mange af de netbutikker, der sælger via den amerikanske gigants markedsplads. Repricer Express har undskyldt fejlen og forsikret, at noget lignenede ikke vil gentage sig. Begge selskaber vil tage individuel kontakt til de berørte butiksejere.

LÆS OGSÅ: Amazon i historisk stort milliardunderskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD