Salgsrekorder i butikkerne baner vejen for historisk vækst
WHITEAWAY GROUP A/S
Omsætning
2019/20: 2.427.213
2018/19: 2.118.294
2017/18: 2.120.249*
EBIT
2019/20: 83.199
2018/19: 27.440
2017/18: -39.775*
Årets resultat
2019/20: 61.199
2018/19: 11.008
2017/18: -42.061*
*Årsregnskab opgjort efter andre principper.
Kilde: WhiteAway Group A/S
Hvidevarekoncernen Whiteaway, der har Anders Holch Povlsen som hovedaktionær, jubler over et usædvanligt godt årsregnskab.
Forretningen kører som smurt. Sådan lyder status fra hvidevarekoncernen Whiteaway Group, der blandt andet står bag den landsdækkende Skousen-kæde og netbutikken Whiteaway.
Sidste år lykkedes det Whiteaway Group at vende et stort millionunderskud til et mindre plus på bundlinjen - og i det seneste årsregnskab fortsætter væksten i et hidtil uhørt tempo.
I perioden 1. november 2019 til 31. oktober 2020 har hvidevarekoncernen opnået et samlet resultat på godt 61 millioner kroner efter skat, mens toplinjen når et historisk niveau på 2,4 milliarder kroner.
En af forklaringerne på væksten skal findes i de 62 butikker i franchisekæden Skousen, lyder det fra Whiteaway Group. På trods af coronakrisen har de sat rekorder for omsætningen.
- Når vi som kæde flere gange formår at sætte omsætningsrekord uden for den klassiske Black Friday-måned, så vidner det om, at vi har landets bedste købmænd hos os, siger kædedirektør for Skousen, John Rosenløwe.
- Vores lokale franchisetagere knokler hver dag og har i perioder med nedlukning eller restriktioner udnyttet hver time til at iværksætte nye tiltag som rådgivning via video og telefon, eller investeret i nyt butiksinventar for at skabe endnu bedre butiksoplevelser.
Kunderne har blandt andet vist ekstra stor interesse for espressomaskiner og vinkøleskabe, og det skyldes nok, at folk har sig mere i hjemmet i 2020, lyder vurderingen fra kædedirektøren.
Flere ben styrker forretningen
Mens salget til private forbrugere har overgået forventningerne i både Danmark og på det svenske marked, hvor Whiteaway Group står bag brandet Tretti, så har hvidevarekoncernen også fundet vej til erhvervskunderne.
Det nye forretningsben trækker gevaldigt op i årsregnskabet.
- Sidste år gik vi ind på det professionelle B2B-marked med fokus på store nationale kunder i Danmark. Vi har set en betydelig vækst ved at tilbyde skræddersyede løsninger til B2B-segmentet og klaret os over forventningerne, fremgår det af årsrapporten fra Whiteaway Group.
Fordi årsrapporten stopper ved indgangen til november 2020, er der ingen spor af nedlukningen, som trådte i kraft ved juletid. Men Whiteaway Group går alligevel efter endnu mere vækst i den næste årsrapport:
- Vi ser et fortsat fokus på produkter i og omkring husholdningen og forventer en høj efterspørgsel på vores produkter i det kommende år. Vi estimerer en omsætningsvækst på mindst 10 procent og en tilsvarende forbedring af det forventede resultat, fremgår det af årsrapporten.
Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er hovedaktionær i Whiteaway Group.
LÆS OGSÅ: Holch Povlsen fortsætter med at tabe på to store investeringer
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Holch Povlsen svarer tilbage på kritik fra minister
Burgerkæde satser på utraditionelle koncepter i jagten på kunder
Skovler millioner ind trods corona: - Det ligger ikke til os at klynke
Butikker skylder milliarder: Genåbningen alene fjerner ikke puklen
Kundernes ønsker får Dagrofa til at opdatere uddannelse
Fotokæde dropper hovedkontor: Flytter ind hos elektronikkæde
Finalisterne til E-handelsprisen 2021 er fundet
7-Eleven har fundet kædens bedste købmænd efter et specielt år
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør butikker over 5000 m2 kunne åbne på samme vilkår som mindre butikker?
Bør det forbydes for dagligvarebutikker at sælge non-food som tøj og elektronik når øvrige specialbutikker er tvangslukket?
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Holch Povlsen svarer tilbage på kritik fra minister
Burgerkæde satser på utraditionelle koncepter i jagten på kunder
Skovler millioner ind trods corona: - Det ligger ikke til os at klynke
Butikker skylder milliarder: Genåbningen alene fjerner ikke puklen
Kundernes ønsker får Dagrofa til at opdatere uddannelse
Seneste blogindlæg
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Det er tid til at udvide din B2B-forretnings online tilstedeværelse
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter
Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser