Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Så lille kan en Lidl-butik blive





Tuesday den 3 August 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

Discountkæden Lidl har nu åbnet sin hidtil mindste butik. Den fylder ikke engang to kvadratmeter… og så er den lavet af legoklodser.

På Mælkevejen i Billund har Lidl netop åbnet sin mindste butik nogensinde.

Med en størrelse på bare 1,5 m2 egner den sig naturligvis ikke til mennesker, og adressen afslører da også, at butikken er en del af Miniland, der er en af attraktionerne i Legoland.

- Vi er stolte over, at det er Danmark, der tager verdensrekorden for den hurtigst byggede Lidl-butik i verden. Det tog kun 3,5 måned fra idé til den færdige butik stod klar, og selvom vi i Lidl Danmark generelt bygger hurtigt, så er det ekstra imponerende, hvad der er bedrevet med butikken i Legoland, siger Mads T. Nielsen. Han er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark.

I foråret blev Lidl en af sponsorerne af Legoland. Den nye butik er en del af det nye samarbejde, som løber frem til 2023.

- Der er brugt omkring 30.000 LEGO-klodser på at bygge butikken, og lokationen midt i Legoland er perfekt for os, fordi vi har så stort fokus på børnefamilierne, siger Mads T. Nielsen. Han taler varmt om butikken som en del af markedsføringen.

- Når familien står og nyder synet af den flotte minibutik, bliver de mindet om, at de kan lægge vejen forbi en af vores store Lidl-butikker på vejen hjem, siger han.

LÆS OGSÅ: Coop og Lidl griber ind over for omdiskuteret kampagne

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD