Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Årets detailelev: Jeg vil hele tiden udfordres

Prisvinder Anna Aviaja Holm Thyssen mellem undervisningsminister Ellen Trane Nørby og formand for Dansk Principalforening Henry S. Meyer
Foto: Kaj Bonne



Wednesday den 9 September 2015 kl. 15:58 af: Søren Duran Duus

Der er fuld fart over Anna Aviaja Holm Thyssen, der har en særlig interesse inden for salgscoaching, som hun drømmer om at leve af engang.

- Jeg blev overrasket og selvfølgelig utrolig stolt og beæret over prisen.

Sådan fortæller 23-årige Anna Aviaja Holm Thyssen.

Hun blev onsdag afsløret som vinder, da Detailhandlens Fagprøvepris 2015 blev uddelt i Børsen i København. En pris, som Dansk Principalforening og Dansk Erhverv står bag, og som ’sætter spot på, hvordan klassisk købmandskab møder fremtiden’.

Anna Aviaja Holm Thyssen vandt årets førstepræmie for sit projekt med at øge salget af hudplejeprodukter til mænd i Magasin i Aarhus. Og det lykkedes, idet salget landede i indeks 123 sammenlignet med samme periode året før. Priskomitéen fremhæver i sin begrundelse ’Annas mod til at bevæge sig ud af det traditionelle kvindeunivers og gå efter mændene og på fornem vis omsætte salgsteorier til praksis’.

- Jeg blev som fortalt overrasket over at vinde prisen, men jeg har godt nok også arbejdet hårdt på projektet. Det har været vildt hårdt, men også meget, meget lærerigt. For mig gælder det om hele tiden at udfordre mig selv. Det er min drivkraft, fortæller Anna Aviaja Holm Thyssen i et interview med detailfolk.dk, inden hun sammen med sin familie er på vej ud i København for at fejre prisen som årets danske detailelev.

LÆS OGSÅ: Årets detailelev skabte mersalg på 117 procent på 17 dage

Viden øger mænds interesse

Annas vinderprojekt går konkret ud på, at hun ville øge salget af hudprodukter fra Kiehl's til mænd i Magasin i Aarhus.

- Derfor lavede jeg en flyer, og vi henvendte hos til både mænd og kvinder for at sætte fokus på hudplejeprodukter til mænd. Jeg ville forklare, hvorfor det er vigtigt, at mænd også bruger hudplejeprodukter. Mange mænd generelt synes, det er for feminint, men omvendt får mange forståelse for vigtigheden af at pleje deres hud, når de først får viden om produkter og muligheder, fortæller Anna Aviaja Holm Thyssen.

Til at skabe et mandligt univers i troen på at det kunne tiltrække flere mænd, sørgede hun for, at Kiehl's’ counter blev pebbet op med old school-sportsudstyr som for eksempel gamle ski og barberprodukter.

LÆS OGSÅ: Her er årets detailelever 2014

På vej til Australien

Efter 10 dage med flyeruddeling og events var salget af hudprodukter fra Kiehl's til mænd steget med 23 procent i forhold til samme periode året før i Magasin i Aarhus – og Anna Aviaja Holm Thyssen kan nu kalde sig vinder af Detailhandlens Fagprøvepris 2015.

- Hvad skal du nu i gang med?

- Jeg rejser i næste uge til Australien, hvor jeg håber på at kunne få job som sælger for Kiehl's i Melbourne. Jeg har sendt en ansøgning, men har endnu ikke fået en afklaring. Jeg tager dog afsted uanset hvad – i 12 måneder.

- Hvad drømmer du om at leve af i fremtiden?

- Jeg vil engang i fremtiden meget gerne skabe mit eget inden for salgscoaching og salg generelt. Det kræver naturligvis, at jeg læser videre, siger årets danske detailelev Anna Aviaja Holm Thyssen.

Årets prisuddeling er 17. gang, at Dansk Principalforening og Dansk Erhverv uddeler Detailhandlens Fagprøvepris. 

Med førstepladsen følger 25.000 kroner, med andenpladsen 20.000 kroner, mens 15.000 kroner følger med tredjepladsen, som blev vundet af henholdsvis Lisa Skovby Jørgensen og Maria Augustesen.

LÆS MERE i: Her er vinderne af Detailhandlens Fagprøvepris 2015



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD