Rema 1000 øger satsningen på danske produkter med ny aftale
En ambition om at lade danske varer fylde mere i sortimentet har fået Rema 1000 til at indgå et nyt partnerskab.
Flere dansk-producerede varer på hylderne. Det er en hjørnesten i den jord-til-bord-strategi, som Rema 1000 lige nu følger herhjemme.
Dagligvarekæden har netop indgået et partnerskab med biavlervirksomheden DanHonay, så kunderne fremover kan købe honning, som både er produceret og tapet i Danmark.
- I Rema 1000 arbejder vi efter discount med holdning, som blandt andet betyder, at vi har fokus på danske kvalitetsprodukter. Derfor er vi meget glade for samarbejdet med DanHoney, som gør det muligt for vores kunder at købe dansk kvalitetshonning fra danske bier, siger kategorichef og indkøber i Rema 1000, Christina Burgsø Martens.
DanHoney består af fire selvstændige biavlere på Vestsjælland, hvor de hver passer deres egne bistader, mens bearbejdningen af honningen foregår på et fælles produktions- og tappeanlæg.
- Størstedelen af den honning, som sælges i Danmark, er udenlandsk, siger Keld Brandstrup. Han er adm. direktør for DanHoney.
- Det betyder blandt andet, at danske biavlere har svært ved at afsætte deres honning, hvilket resulterer i overproduktion – og i yderste konsekvens, at flere biavlere må lukke deres forretning. Det er en skam. Især fordi de danske honningbier bidrager til bestøvning i den danske natur af for eksempel kløver, raps, blomster, frugttræer og bærbuske, siger Keld Brandstrup.
Rema 1000 har 357 butikker i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Ny udvikling i nethandlen: - Det gør ondt i hjertet
Salling Group lover kunderne priskrig
Pessimismen breder sig igen blandt forbrugerne
Faldende efterspørgsel bliver enden for særlig netbutik
Direktør stopper hos kendt tøjmærke
Lars Larsen Group sætter Ilva-direktør fra bestillingen
Måling: Danskerne holder på pengene
Louis Nielsen: Aftaler i shoppingcentre bremser ekspansion
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops