Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

REMA 1000-stifter risikerer fængsel og millionbøde

Den spanske anklagemyndighed mener, at REMA 1000-stifteren har snydt den spanske statskasse for over 1,1 millioner euro.
Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 14 april 2015 kl. 11:28 - Kilde: Dagbladet.no

En spansk anklager kræver 11 års fængsel og en milllionbøde til REMA 1000's norske stifter i forbindelse med sag om skattefusk.

Købet af en luksusejendom i Marbella i Spanien i 2004 kan blive en dyr affære for REMA 1000-stifter Odd Reitan.

I hvert fald mener den spanske anklagemyndighed, at den norske forretningsmand bevidst har opgivet en for lille købesum og derfor har betalt over 1,1 millioner euro (ca. 8,2 millioner kroner) for lidt i skat, skriver Dagbladet.

Den norske avis har fået indsigt i det 49-sider lange tiltalteskrift, hvor REMA 1000-stifteren sammen med ni andre bliver tiltalt for alvorlig skatteunddragelse. Den alvorligste del af tiltalten går på, at Odd Reitan angiveligt købte en ejendom i udkanten af Marbella for 9 millioner euro (ca. 67,2 millioner kroner), men kun opgav en købesum på 3,5 millioner euro (ca. 26,2 millioner kroner) til myndighederne. Sælgerne opgav det samme beløb og er også tiltalt i sagen.

Det har fået anklagemyndigheden til at kræve 11 års fængsel samt en bøde på 1,7 millioner euro (ca. 12,7 millioner kroner) til Odd Reitan.

Gennem sin presseansvarlige understreger Odd Reitan, at sagen er anket til en højere retsinstans i Spanien, og at han derfor ikke ser sig selv som tiltalt i sagen. Han mener selv, at han har handlet i god tro, efter råd fra sin advokat, der iøvrigt også er sigtet i sagen.

Odd Reitan er er adm. direktør i Reitangruppen, der i Danmark driver REMA 1000 og 7-Eleven.

LÆS OGSÅ: Tidligere detail-topchef fængsles for million-bedrageri

Læs hele artiklen på Dagbladet.no


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD