Rema-direktør vil helst bare være inspirator

Han ser sig selv som lederen af et jazzorkester, men det har ikke altid været sådan for Rema 1000's danske direktør, Henrik Burkal.

Det går godt for Rema 1000 i Danmark. Det er som om, discountkæden har fundet den rette balancegang mellem billige varer og efterspørgslen efter mindre portioner kombineret med et stort udvalg af økologi.

Spørger man den danske administrerende direktør, Henrik Burkal, så er en af årsagerne til, at han kunne gøre Rema 1000 til en succes, at han er blevet en bedre leder.

- Jeg føler mig ikke særlig topchefagtig. Jeg bruger aldrig titlen adm. direktør. Den skaber afstand. Jeg er snarere regissør, scenograf, instruktør, inspirator, siger Henrik Burkal til Børsen.

Fælles sprog er afgørende

En ting, som er vigtig at kunne som leder, er at skabe et fælles sprog i virksomheden, forklarer han. På den måde er det nemmere at flytte viden hurtigere og forenkle processer, når det er nødvendigt. Men det har ikke altid været vækst og glade dage i Rema 1000. Da Henrik Burkal overtog driften for 11 år siden, så situationen helt anderledes ud.

- Jeg troede, jeg skulle overtage en succes, rende og sparke lidt til dækkene. Det skulle jeg ikke. Kæden tabte omsætning. Over halvdelen af de selvstændige købmænd i kæden troede ikke på, at vi havde en fremtid. Håbet, drømmene, der skulle være drivkraften til at skabe resultater, var der ikke, siger Henrik Burkal.

Han endte heldigvis med at få styr på både forretningen og den underskudsramte grossist, Edeka, som Rema 1000's ejere, norske Reitan Gruppen, ejede en tredjedel af.

Tillid giver frihed

Undervejs har han måttet lære at vise sine ansatte tillid og slippe tøjlerne lidt. Det har ikke altid været lige nemt, men det har vist sig værdigfuldt i sidste ende.

- Det er et valg at tro på mennesker, at være positiv. Det sætter så mange kræfter fri i organisationen og skaber så mange resultater, forklarer han og beskriver sig selv som leder af et jazzorkester.

- I mit orkester spiller vi jazz. Der er en klar aftale om, hvordan vi starter melodien og på overgangen fra det ene instrument til det andet. Vi har en fælles klangbund. Når man overleverer til en solo, giver vedkommende den maksimalt gas, nogle overgår sig selv, andre rammer måske en forkert tone. Du tænker som leder, hov, lad os prøve at spille lidt på den. Måske skaber vi ny musik. Måske er det en blindgyde, og vi skal tilbage igen. Alfa og omega er at have vide rammer, og at alle i orkesteret brænder for at komme det samme sted hen med vores musik.

LÆS OGSÅ: Her er de mest indbringende Rema 1000-butikker