Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Presset boggigant satser på kombibutikker

Foto: detailfolk.dk



Friday den 7 August 2015 kl. 10:31 - Kilde: Finans

Ejerne bag Bog & Idé og Legekæden vil slå butikkerne sammen og samtidig rette op på det digitale salg, lyder det fra den nye direktør.

Siden 2007 er hver femte boghandel i Danmark lukket - ikke mindst på grund af pres fra de mange internetforhandlere og supermarkeder, som har taget konkurrence op med de traditionelle boghandlere.

Indeks Retail, der står bag butikskæderne Bog & Idé, Legekæden, Boghandleren og Bøger & Papir, har i den grad mærket den øgede konkurrence. Men nu skal der generobres markedsandele, lyder kampråbet fra Marianne Pedersen. Hun overtog tidligere i år posten som topchef efter Henrik Christensen, da Indeks Retail især ønsker at styrke den digitale profil efter et skuffende regnskabsår i 2014.

Kombibutikker er vejen frem

Det er særligt de fysiske sammensætninger af Indeks Retails butikker, som står over for en forandring.

- Vi har lige besluttet, at man gerne må slå Bog & Idé og Legekæden sammen i én butik, så længe man holder sig til koncepterne. Den slags kombibutikker vil man se flere af, fordi det i nogle tilfælde – særligt i de mindre danske byer – er den eneste måde, man som butik kan overleve på. Alternativet er at dreje nøglen, og det ønsker vi ikke, siger Marianne Pedersen til Finans.

Hun har arbejdet som både HR- og kommunikationsdirektør, IT- og HR-direktør og udviklingsdirektør og blev hentet fra en stilling som indkøbschef i Ditas og XL-Byg.

Siden har hun påpeget en række problemstillinger i Indeks Retail, blandt andet udfordringer med generationsskifter i de enkelte butikker og butikkernes placering rundt i landet, idet mange af Indeks Retails butikker ligger i mindre provinsbyer, som kæmper med affolkning og tomme butikker.

Stor skuffelse over 2014-årsregnskab

Ledelsen i Indeks Retail var tidligere på sommeren skuffet over 2014-årsregnskabet, der blev leveret 23. juni. Underskuddet på 10,75 millioner kroner blev således betegnet som 'meget utilfredsstillende'.

Indeks Retail råder over i alt 185 butikker fordelt på Bog & Idé (94 butikker), Legekæden (43 butikker), Bøger & Papir (35 butikker) og Boghandleren (13 butikker).

LÆS OGSÅ: Bog & idé-ejer skifter strategi efter skuffende regnskab

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD