Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Opråb: Mundbind går for hårdt ud over de butiksansatte

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 13 januar 2022 kl. 11:53 af: Kristian Holgersen

Drop nu kravet om mundbind for de ansatte i butikkerne, lyder det fra HK Handel, som peger på en række ubehagelige gener.

Det burde være muligt at lade medarbejderne i landets butikker slippe for brugen af mundbind i åbningstiden, mener fagforeningen HK Handel.

Ifølge formanden - Mette Høgh - går det simpelthen for meget ud over arbejdsmiljøet.

- Når du går ud af en butik, tager du formentlig mundbindet af som det allerførste. Vores medlemmer skal beholde det på i op til 10 timer om dagen. Når man tager situationen lige nu i betragtning, giver det ikke mening, at ansatte i detailhandlen skal fortsætte med det, siger Mette Høgh i en pressemeddelelse.

Gennem sine lokalafdelinger har HK Handel spurgt medlemmerne om, hvordan brugen af mundbind og visir påvirker deres arbejdsdag.

Flere oplever at få hovedpine, hudproblemer og øget træthed af mundbind, mens brugen af visir kan give synsforstyrrelser og udslæt.

- Det har store arbejdsmiljømæssige konsekvenser at have mundbind på en hel dag. Og det er derfor, at vi råber op om, at kravet skal væk, siger Mette Høgh.


Disse gener oplever medlemmerne ved brug af mundbind og visir:

Mundbind:

  • Giver hovedpine
  • Hudproblemer
  • Øget træthed
  • Der er problemer med, at briller dugger, når der bruges mundbind
  • Talen bliver begrænset
  • Det er svært at have mundbind på i mange timer uden mulighed for at få pauser fra at have mundbindet på

Visir:

  • Synsforstyrrelser: Det er svært at se ordentligt igennem visir pga. genskin
  • Medarbejder synes visir strammer i panden
  • Skumgummi på visir i panden klør, når man sveder – er ubehageligt
  • Udslæt på panden efter pandebåndet på visiret
  • Visir eller masker som kun dækker mund partiet: Plastikket gnaver i huden

Kilde: HK Handel


LÆS OGSÅ: De nye restriktioner kan ramme butiksansatte hårdt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD