Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Omstridt dyrekort-kampagne overholdt loven

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 17 december 2015 kl. 08:20 af: Søren Duran Duus

Dansk Supermarked Group har ikke handlet i strid med markedsføringsloven i forbindelse med sin kampagne for dyrekort, vurderer forbrugerombudsmanden, der nu lukker sagen.

- Vi har undersøgt dyrekortkampagnen, og efter vores opfattelse er det næppe i strid med markedsføringsloven.

- Hensigten med kampagnen var at skabe et ønske hos børnene om at få samlekortene og på den måde påvirke forældrene. Efter vores opfattelse er det ikke i strid med markedsføringsloven, fordi det ikke er børnene, men forældrenes beslutning, hvad man køber.

Sådan siger forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har nu afsluttet sin undersøgelse af forårets kampagne efter flere klager over, at specialkortene - ifølge især vrede forældre - nærmest var umulige at få fat i, og at der ifølge kritikere var tale om aggressiv markedsføring rettet mod børn.

Dansk Supermarked Group solgte de famøse dyrekort til børn i Føtex og Bilka. Når kunderne købte varer for 100 kroner, kunne de få en pakke med fire dyrekort. Nogle kort var specialkort, som blev fremstillet i et mindre oplag end de almindelige kort.

LÆS OGSÅ: Så meget skal kunderne betale for alle de populære dyrekort

Efter forbrugerombudsmandens vurdering ville dyrekortkampagnen næppe være i strid med markedsføringsloven, hvis spørgsmålet blev forelagt domstolene. Det skyldes:

  • at det klart fremgik af kampagnen, hvad den gik ud på, og hvor og hvordan forbrugerne kunne få dyrekortene
  • at det ud fra antallet af de producerede kort ikke var umuligt at samle alle specialkort, og
  • at selvom kampagnen både rettede sig mod børn og deres forældre, er det i sidste ende forældrene, der beslutter, hvor og hvor meget der skal købes ind.

LÆS OGSÅ: Dyrekort i Føtex overgår alle forventninger

LÆS OGSÅ: Supermarkeder har succes med dyrekort



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD