Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dyrekort i Føtex overgår alle forventninger

Foto: Dansk Supermarked



Friday den 24 April 2015 kl. 09:39 af: Steffen Moses

Dansk Supermarked har sprøjtet millioner af dyrekort ud over de danske forbrugere i løbet af de fire uger, kampagnen har kørt.

De seneste fire uger har landets Føtex-, Bilka- og Sallingbutikker langet samlekort med dyremotiver over disken sammen med leverpostej, bananer og mælk. Og det med sådan en insisterende fart, at det indtil videre er blevet til 55 millioner dyrekort.

Det er 15 procent flere kort, end da en tilsvarende kampagne med Animal Planet havde kørt lige så længe sidste år. Og dermed har kampagnen ifølge Dansk Sumpermarked været en succes.

- Sidste års kampagne overgik alle forventninger, og succesen er om muligt endnu større i år. Ved kampagnen i fjor tog det kunderne lidt længere tid at lære dyrekortene at kende, men de har virkelig været klar fra start i år, siger Jean Ladehoff, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, i en pressemeddelelse.

Samlere bytter kort på nettet

Mens nogle kunder med kampagnen har fået endnu en god grund til at vælge tast-selv-kassen for at slippe for at sige nej til rabatmærker, loyalitetsklubber og nu altså dyrekort, har mange kunder taget imod kortene med kyshånd.

Nogle endda så meget, at de tager udfordringen med at samle samtlige kort helt seriøst.

Ifølge Dansk Supermarked er der stor aktivitet på Facebook og andre internetsider, hvor kunderne efterlyser de kort, de mangler. Og Dansk Supermarked arrangerer også byttedage i de forskellige varehuse.

- Ved byttedagene har kunderne mulighed for at møde andre samlere og forhåbentlig få udfyldt hullerne i albummet. Derudover er det bare en rigtig hyggelig dag, siger Jean Ladehoff.

Ud over byttedagene får udvalgte varehuse besøg af Animal Planet-bilen, hvor to naturvejledere fra Fjord & Bælt fortæller om fiskene og dyrelivet omkring Danmark og de større have.

- De forskellige arrangementer giver liv i varehusene, og især børnefamilierne får en ekstra oplevelse, når de er ude at handle. Varehusene har gjort noget særligt ud af at pynte op med havtema, fisk, balloner og Billieulven, der har fået snorkelsæt på, siger Jean Ladehoff.

Kampagnen, der er et samarbejde med Animal Planet, løber frem til den 8. maj, og Dansk Supermarked forventer frem til den dato at lange endnu nogle millioner kort over disken.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked genopliver sin mest succesfulde loyalitetskampagne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD