Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Nye Dankort-tal varsler forår i dansk økonomi

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 9 April 2015 kl. 11:20 af: Lise Møller Schilder

Danskerne svingede dankortet med stor glæde i marts. Det kan være tegn på en ny udvikling i dansk detailhandel, mener direktør.

Dankortet er blevet brugt 8,2 procent flere gange i marts end i samme måned for et år siden. Dankort-betalingerne er derfor steget med 98,4 millioner kroner i den periode. Det viser nye tal fra Nets.

- Det kan være et tegn på, at udviklingen er ved at vende i dansk detailhandel. Efter seks års tilbagegang oplevede detailhandlen sidste år for første gang en beskeden vækst, og den vil forhåbentligt blive mere stabil i år,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft som en kommentar til tallene.


God påskehandel

Danskernes forbrug af Dankortet har også været støt stigende over påsken, viser tal fra Nets. Fra den 27. marts til den 7. april foretog danskerne cirka 3,4 millioner flere transaktioner. Det betyder, at forbruget med Dankortet blev godt 1 milliard kroner højere end påsken sidste år. Det er en stigning på knabt 11 procent.

De nye tal viser desuden, at handlen har fordelt sig mere jævnt over påskedagene i år end sidste år. Og det tror Henrik Hyltoft kan hænge sammen med det gode vejr i helligdagene, hvor byggemarkeder og havecentre må holde åbent.

- Det gode påskevejr kan have fået flere danskere op af sofaerne og afsted for også at købe ind til have- og husarbejde i helligdagene, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er den danske e-handelsforbruger

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD