Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Norsk kvinde bliver topchef for Telia og Telenor i Danmark





Wednesday den 1 July 2015 kl. 09:45 af: Lise Møller Schilder

Lederen af den danske fusion mellem Telenor og Telia er fundet. Hun bliver chef for 120 butikker og 40 procent af det danske marked.

Telenor og Telia er blevet enige om, hvem der skal lede den danske fusion mellem de to teleselskaber. Det bliver norske Hilde Tonne. Hun har været en del af Telenors ledelse siden 2007. Og har stået i spidsen for den industrielle udvikling i Telenor siden 2011.

- Hilde Tonne er en meget kompetent og erfaren leder, der har bevist, at hun kan drive forandring og udfordre status quo. Disse evner er afgørende, når man skal lægge to virksomheder sammen og skabe en ny, stærk og innovativ spiller, der har ambitioner om at udfordre det danske telemarked, siger TeliaSoneras Executive Vice President og Head of Europe, Robert Andersson i en pressemeddelelse.

Vice-CEO og CFO også på plads

Derudover har de to selskaber udnævnt Søren Abildgaard til viceadministrerende direktør med ansvar for privatmarkedet med brands, kanaler og marketing. Søren Abildgaard har været administrerende direktør i Telia Danmark siden 2011.

På posten som finansdirektør for de snart fusionerede selskaber sætter Dennis Kilian sig. Han har været finansdirektør i Telia Danmark siden 2013. 

De tre direktører tiltræder deres stillinger, så snart EU-Kommissionen har godkendt fusionen. Det regner de to virksomheder med vil ske i anden halvdel af 2015.

- Jeg ser frem til at møde alle medarbejderne i Telia og Telenor, når vi sammen begiver os ud på rejsen mod at etablere et nyt, fælles selskab i Danmark, siger Hilde Tonne i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Telegiganter fusionerer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD