Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Normal starter sommerflirten med mindre butikker

Foto: detailfolk.dk



Normal starter sommerflirten med mindre butikker

FAKTA

Normal har åbnet midlertidige Minimal-butikker i følgende byer:

- Sæby
- Henne Strand
- Nyborg
- Faaborg
- Ringkøbing
- Skagen
- Ebeltoft
- Nykøbing Sjælland
- Amager Strand
- Hornbæk

Kilde: Normal

Fredag den 19 juni 2020 kl. 09:29 af: Kristian Holgersen

På bare to dage har Normal gjort 10 butikker klar. De skal tage imod kunder indtil slutningen af sommersæsonen.

Hen over sommeren vokser Normal til at have i alt 100 danske butikker.

I går åbnede kæden nemlig de annoncerede sommerbutikker, som ligger rundt omkring i landet, hvor turister og solbadere plejer at stimle sammen.

Meget passende har butikkerne fået navnet Minimal.

- Konceptet bliver som en Normal-butik, bare i skrumpet udgave – og sortimentet vil blive tilpasset den danske sommer, med alt hvad det indebærer, siger Torben Mouritsen. Han er administrerende direktør i Normal.

- Der vil være alt lige fra solcreme til is, personlig pleje, makeup og snacks, mange af de sædvanlige varer og mærker man kender fra Normal, men selvfølgelig også med et par sommeroverraskelser, fortsætter han.

Kort levetid

De 10 nye butikker, der er gjort klar på blot to dage, kommer til at være åbne i sommerperioden. Det kan give interessante oplysninger om nye byer, mener Torben Mouritsen.

- Planen er at lukke butikkerne igen i slutningen af sæsonen. Lokalerne er mindre, end de plejer at være, og perfekte til en Minimal, men for små til en Normal-butik med fuldt sortiment, siger direktøren og fortsætter:

- Udover at det er en sjov og anderledes sommeraktivitet for os, så er det selvfølgelig også interessant for os at se, hvordan kunderne i de nye byer tager imod os.

I alt består kæden af 225 butikker i Skandinavien, Holland og Frankrig.

LÆS OGSÅ: Offensive Normal når forbi 2 milliarder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD