Landsdækkende kæde mangedobler overskuddet
Bundlinjen er nærmest ikke til at kende igen hos landsdækkende designkæde, som har været ramt af nedlukninger.
Designkæden Bahne havde en del besvær med hackerangreb i 2018 og 2019, som lagde forretningen ned på nettet i ugevis.
Problemerne trak spor efter sig i årsregnskaberne, men det blev kun til en enkelt omgang med røde tal på bundlinjen. Allerede sidste år vendte overskuddet tilbage - og i det seneste årsregnskab fortsætter væksten.
Bundlinjen er nærmest ikke til at kende igen hos Bahne, som sælger møbler, boligtilbehør, tøj og kropspleje i 23 butikker landet over. Godt 19 millioner kroner efter skat lyder årets resultat på - året før havde kæden tjent lige over en million.
Omsætningen går dog en smule tilbage til 403 millioner kroner i perioden.
- Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende, og det lever op til sidste års forventninger til udviklingen, fremgår det af en kortfattet årsrapport.
Heldigvis har der ikke været store forhindringer for netbutikken, for gennem regnskabsperioden, som går fra oktober 2020 og et år frem, blev Bahne ramt af den strenge nedlukning af detailhandlen.
Godt halvdelen af kædens butikker ligger i storcentre, som måtte vente ekstra længe på genåbningen.
BAHNE SØRENSEN A/S
Nettoomsætning
2021/21: 402.766
2020/19: 410.407
2019/18: 412.916
Resultat af primær drift
2021/21: 23.777
2020/19: 2.296
2019/18: -2.660
Årets resultat
2021/21: 19.097
2020/19: 1.137
2019/18: -4.043
Kilde: Bahne Sørensen A/S, Årsrapport for 1. oktober 2020 - 30. september 2021
LÆS OGSÅ: Hackerangreb sender bundlinjen i Bahne til tælling
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Tabsramt kæde i Lars Larsen Group åbner flere steder i landet
Topchef glæder sig over flere kunder i butikkerne
Salling Group forlænger prisloftet
Biltema kører med en kæmpe investering
Konkurrenter svarer igen på melding fra den nye dreng i klassen
Fleggaard dropper tabsgivende nonfood-butik på nettet
Henter ny adm. direktør inden stor ekspansion
Familie giver slip på ejerskabet af kendt butikskæde
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops