Hackerangreb sender bundlinjen i Bahne til tælling
FAKTA
- Bahne har 21 fysiske butikker med produkter inden for bolig, design og mode.
- Første butik blev åbnet af stifterne Ellen og Jørgen Bahne tilbage i 1965.
Nettoomsætning (t.kr.)
2018/19: 412.916
2017/18: 417.292
2016/17: 427.376
Primær drift (t.kr.)
2018/19: -2.660
2017/18: 3.173
2016/17: 13.497
Årets resultat (t.kr.)
2018/19: -4.043
2017/18: 1.966
2016/17: 9.932
Kilde: Bahne Sørensen A/S, Årsrapport for 1. oktober 2018 - 30. september 2019
For første gang i mange år må butikskæden Bahne bogføre et underskud i årsregnskabet. Stort hackerangreb har kostet millioner.
To hackerangreb trækker dybe spor i det seneste årsregnskab fra Bahne-kæden, som ikke forventer at være tilbage på fuld styrke foreløbig.
En længere stime af overskud i selskabet Bahne Sørensen A/S er nu blevet brudt af et underskud på godt fire millioner kroner - en tilbagegang på en god håndfuld millioner i forhold til året før.
- Den primære årsag til det utilfredsstillende resultat er, at Bahne.dk blev udsat for to hackerangreb i første og andet kvartal af regnskabsåret med nedlukning af webbutikken i to måneder som konsekvens, skriver ledelsen i årsrapporten.
Ifølge Bahne har hackerangrebene givet ekstra omkostninger for cirka 10 millioner kroner. Virksomheden har tabt omsætning og postet penge i udvikling og markedsføring af en ny platform på nettet.
Butikkerne klarer sig godt
På toplinjen holder Bahne, som i øjeblikket har 21 fysiske butikker, nogenlunde niveau med 413 millioner kroner, hvilket er fire millioner mindre end året før.
Det skyldes blandt andet flere nye varer i sortimentet og opgraderinger af butikker.
- Koncernens 21 butikker har i regnskabsåret præsteret fornuftigt og over budget, og har dermed generelt udvist en tilfredsstillende positiv udvikling, fremgår det af årsrapporten.
Derfor er der også udsigt til, at kurverne retter sig op.
- Ledelsen forventer en forbedring af resultatet i regnskabsåret 2019/20, selvom bahne.dk ikke forventes at være på fuld styrke før til regnskabsåret 2020/21.
LÆS OGSÅ: Bahne udvider med flere butikker på hårdt detailmarked
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter