Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Konkurs: Sommeren 2020 kan blive endestation for historisk smykkebrand

Foto: detailfolk.dk



Friday den 7 August 2020 kl. 10:43

I foråret håbede ledelsen af dansk smykkekoncern på at komme helskindet gennem coronakrisen. Men den gik ikke.

Sommeren 2020 er endt med at blive et sort kapitel i historien om House of Amber, som har handlet med ravsmykker lige siden 1933.

Virksomheden er særdeles hårdt ramt af coronakrisen, og det førte til en konkursbegæring i slutningen af juli. Det skriver flere medier - herunder Ekstra Bladet og Finans.

- Der er dog fortsat et spændende forretningsgrundlag, og vi har et håb om - måske i neddroslet form - at finde en køber, som i løbet af de kommende uger kan overtage hele eller dele af aktiverne og aktiviteterne i House of Amber, siger kurator Henrik Selchau Poulsen til Ekstra Bladet.

Så sent som i maj var der ellers en tro på, at House of Amber kunne klare skærene og komme ud af coronakrisen med skindet på næsen. Det viser en kommentar i den seneste årsrapport for House of Amber ApS.

- Selskabets omsætning er væsentligt påvirket af COVID19 i 2020 og dermed generering af cashflow og indtjening, men ledelsen har en forventning om, at de nødvendige kreditter kan opretholdes, og at indtjeningen kan genskabes med tilpasning af omkostningsbasen, hvorfor årsregnskabet er aflagt med fortsat drift for øje.

House of Amber har tre butikker i København, hvoraf den ene også fungerer som et ravmuseum. Derudover har virksomheden også butikker i Kina, Macau, Dubai og Hong Kong.

LÆS OGSÅ: Kæde af københavnske byggemarkeder går konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD