Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Kendt erhvervsmand får toppost hos juice-giganter

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 2 december 2016 kl. 10:40 af: Kristian Holgersen

Landets største juicekæde har sikret sig en kendt profil til posten som bestyrelsesformand.

Joe & the Juice skifter bestyrelsesformand. Den nye mand på posten er den kendte erhvervsmand Tue Mantoni. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister.

Tidligere har den 41-årige Tue Mantoni blandt andet siddet som topchef hos Bang & Olufsen fra 2011 til foråret 2016. Perioden blev en lang kamp for at få den hæderkronede virksomhed fra Struer tilbage på ret køl. Trods en ihærdig indsats og lanceringen af strategien "Leaner, Faster, Stronger", nåede han dog ikke at fuldføre sin mission. Det skrev Politiken tidligere på året.

- Jeg har ingen planer om at fortsætte mit liv som topchef på nuværende tidspunkt. Mine fremtidsplaner omfatter et stort ønske om øget fleksibilitet, sagde han til avisen efter sin afsked med Bang & Olufsen.

Formandsposten i Joe & the Juice er imidlertid ikke den eneste, Tune Mantoni skal holde styr på nu. Tidligere på året landede han et job som formand for bestyrelsen i lakridsvirksomheden Johan Bülow. Det har Fødevarewatch berettet om.

Joe & the Juice blev grundlagt i 2002 og har lige nu 189 barer i Europa og USA. 69 af dem ligger i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Uber-ejer køber sig ind i Joe & The Juice



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD