Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jysk Nordic sætter salgsrekord - igen

Foto: Jysk



Jysk Nordic

Regnskabsåret 2017/18

- Omsætning: 16,1 mia. kr. (2016/17: 14,6)

- 6,7 millioner flere kunder.

- 82 nye butikker.

- Årsresultatet bliver ikke fremlagt.

Jysk er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 mia. kroner i Lars Larsen Group.

Monday den 17 September 2018 kl. 09:23 af: Kristian Holgersen

Med millioner af nye kunder rammer omsætningen i Jysk Nordic et nyt topniveau. Direktøren har ingen planer om at sænke farten.

Som en forsinket fødselsdagsgave til Lars Larsen opnår Jysk Nordic den højeste omsætning nogensinde.

Gennem regnskabsåret 2017/18 solgte de 1.249 butikker i Jysk Nordic dyner og havemøbler for 16,1 milliarder kroner - en klar fremgang i forhold til rekorden på 14,6 milliarder i det forrige regnskab.

- Vi har igen i år vist, at der stadig er masser af potentiale i at tiltrække flere kunder til de fysiske butikker, siger Jan Bøgh i en pressemeddelelse, hvor nøgletallene bliver lagt frem. Han er CEO og President for Jysk Nordic.

- Derfor vil Jysk også fortsætte med at åbne nye butikker, samtidig med at vi udvikler vores e-handel for at give kunderne mest mulig fleksibilitet, fortsætter han.

Antallet af kunder er steget med 6,7 millioner, mens der er åbnet 82 nye butikker. Til Finans siger Jan Bøgh, at ekspansionen fortsætter i højt tempo. Målet for det nuværende regnskabsår er 100 nye butikker.

Massive investeringer

Det er ikke kun de fysiske butikker, som trækker regnskabet op. Nethandlen er også godt med, bemærker Jan Bøgh. Derfor skal der fortsat investeres i at udvikle alle dele af forretningen.

- I det seneste regnskabsår har vi lanceret et helt nyt butikskoncept, som kunderne har taget godt imod, og vi vil fortsætte med at ombygge og modernisere vores butikker, så de bliver endnu mere inspirerende, siger han.

Samtidig forsøger Jysk Nordic at sikre hurtigere levering både til butikkerne og direkte til kunderne. 

- Vi har også investeret stort i logistik, og vi blev i regnskabsåret færdige med udbygningen af vores store distributionscenter i Uldum i Danmark, ligesom vi snart kan tage vores helt nyopførte distributionscenter i Bulgarien i brug, siger Jan Bøgh.

Jysk Nordic driver 1.249 Jysk-butikker i 20 lande.

LÆS OGSÅ: Købmanden Lars Larsen ser muligheder i hotelbranchen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD