Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Iværksættersucces: En fordel at åbne i krisetider

Foto: Copenhagen Comfort Beds



Historien bag navnet

- Jeg ville gerne have et navn, der signalerer, at jeg har et tæt samarbejde med min leverandør. De hedder European House of Beds, og derfor faldt mit valg på Copenhagen Comfort Beds. Og så synes jeg også, at København er lidt af et brand i sig selv, forklarer indehaver Lotte Høi om valget af navnet til sine butikker.  

Tuesday den 21 May 2013 kl. 11:31 af: Freja Thorbech

To butikker på et år er det blevet til for en dansk iværksætter, der så en klar fordel i at åbne i krisetider.

Krise er ikke nødvendigvis en stopklods for nye virksomheder.

I hvert fald ikke for Lotte Høi, der sidste sommer åbnede sin første butik, Copenhagen Comfort Beds, på Amagerbrogade i København. For et par uger siden fulgte butik nummer to i Rødovre så efter.

- Der er mange fordele ved at åbne i krisetider, siger Lotte Høi og forklarer, at det er nemmere at forhandle med lokaleejere og leverandører, når krisen kradser.

Selv kan hun godt lide at se tingene ske og bidrage til dansk iværksætteri. Og så mener hun, at danskernes reaktion på krisen faktisk er en hjælp.

LÆS OGSÅ: Det bliver billigere at starte virksomhed

- Krisen har været med til at give danskerne en anden tilgang til samfundet. Man vil gerne støtte danske virksomheder og de danskproducerede varer, siger Lotte Høi til detailfolk.dk.

Det mærker hun, fordi hun selv har en dansk leverandør.

20 års erfaring fra branchen

Lotte Høi har 20 års erfaring fra sengebranchen. Hun var derfor heller ikke i tvivl, da beslutningen om at åbne for sig selv skulle tages.

- Jeg gjorde det, fordi jeg kunne se, at jeg kunne skille mig ud. Jeg henvender mig til den almindelige danskerne, der ikke vil betale mere end højst nødvendigt for en seng i god kvalitet, siger hun og tilføjer:

- Og så elsker jeg at sælge senge.

Lotte Høi lægger stor vægt på, at kvalitet, service og vejledning er i orden.

- Jeg har et produkt, jeg kan stå inde for, og en leverandør med de samme værdier, som mig, siger hun.

Sværest at tage beslutningen

Det sværeste i hele processen omkring at åbne en butik var for Lotte Høi at tage skridtet.

- Den største udfordring var at træffe beslutningen. Efterfølgende har der kun været positive udfordringer. Jeg havde ikke sat forventninger højt og kom bedre fra start end ventet, siger hun.

Hun havde på forhånd forsøgt at forberede sig så godt som muligt og har derfor blandt andet taget en uddannelse i iværksætteri. Og så sørgede hun selv for at skaffe den nødvendige kapital ved at sælge sin ejerbolig.

- For mig betyder det meget at have "økonomisk arbejdsro", og jeg arbejder hele tiden ud fra dette princip, når jeg prioriterer virksomhedens vækst og indkøb, så virksomheden kan undgå at skulle ud og låne kapital, forklarer hun.

Den nye butik er derfor finansieret af overskuddet fra den gamle.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er nye butikker på vej, er Lotte Høi derfor også meget klar i spyttet.

- Jeg kan ikke udelukke det, men lige nu holder jeg fokus på de to butikker, siger hun.

Gode råd til andre

Lotte Høi har et par råd til andre, der går og pusler med tanken om at åbne noget nyt. Selv lægger hun stor vægt på sit grundige forarbejde.

- Det har hjulpet mig meget at være forberedt. Jeg har en meget detaljeret forretningsplan, som jeg hele tiden udvider, forklarer hun.

Derudover har hun udnyttet, at medierne har vist interesse for hendes butik. Det skete blandt andet, da hun vandt en pris for Amagerbrogades bedste facade, og da en test af madrasser i Politiken kårede en af hendes madrasser som den bedste til prisen.

- Man skal være åben for omtale. Det giver utrolig meget. Hvis man udnytter den markedsføring, man får gratis, er det efter min opfattelse noget, man får øget respons på, siger Lotte Høi.

Og så tror hun også, at det høje serviceniveau i butikkerne og de konkurrencedygtige priser har en stor betydning for hendes butikker.

- Det afspejler sig i, at mange kunder kommer på grund af anbefaling fra andre tilfredse kunder, og det betyder rigtig meget at få den respons, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Har du styr på kundeservicen?

Og så er der indstillingen.

- Man skal gå 110 procent ind i det, siger Lotte Høi til detailfolk.dk.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD