Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ikea sætter gang i en ny loyalitetsklub i Danmark

Foto: detailfolk.dk



Monday den 3 October 2022 kl. 11:10 af: Kristian Holgersen

En særlig kundegruppe er målet for Ikea Danmarks nye loyalitetsklub, som allerede har vist gode takter i udlandet.

Ikea Danmark vil gerne have flere af landets mindre virksomheder som kunder, og derfor introducerer den store boligkæde en loyalitetsklub.

Fremover kan erhvervskunder blive gratis medlemmer af Ikea Business Network, som giver adgang til forskellige fordele og services, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ikea.

- Vi vil gerne etablere os som partner for mindre danske virksomheder. Det er måske de færreste, der er klar over det, men i dag har vi mange mindre virksomhedskunder, som handler hos os, siger Christian Mouroux Pedersen, der er kommunikationsdirektør for Ikea Danmark.

- Derfor introducerer vi nu en loyalitetsklub, hvor vi tilbyder attraktive medlemsservices, der kan hjælpe virksomheder og medarbejdere gennem rabatter, indretningshjælp og onlinemateriale, hvor vi deler ud af vores viden om at drive virksomhed og meget andet, siger han.

Allerede nu findes loyalitetsklubben på en række udenlandske markeder - eksempelvis Spanien, Frankrig og Tyskland - hvor erfaringerne indtil videre har været gode.

- Danske virksomheder har stået over for mange udfordringer de senere år, og vi vil gerne bidrage med det, vi kan både inden for indretning, medarbejdertrivsel og forretningsudvikling, siger Christian Mouroux Pedersen.


IKEA BUSINESS NETWORK

Medlemmer kan få hjælp fra indretningskonsulenter, få adgang til læringsmateriale fra eksperter, virksomhedsledere og iværksættere.

Endelig giver klubben adgang til en række loyalitetsfordele gennem samarbejde med VISMA LogBuy, som gør det muligt for små virksomheder at give deres medarbejdere personalegoder til favorable priser.

Tilbuddet gælder virksomheder med op til 50 medarbejdere.

Kilde: Ikea Danmark


LÆS OGSÅ: Pressede forbrugere kan være en mulighed for Ikea



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD