Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

HK Handel finder mange tilfælde af sexchikane og sexisme





Fredag den 9 oktober 2020 kl. 05:45 af: Redaktionen

Ifølge en undersøgelse fra HK Handel er uønsket seksuel adfærd langt fra et sjældent syn i detailbranchen. Både kunder og kolleger er i fokus.

Sexisme, sexchikane og anden grænseoverskridende opførsel fylder lige nu godt op i den offentlige debat.
Indtil videre har de store sager primært været fra underholdningsbranchen og den politiske verden. Men problemerne findes også ude i landets butikker, lagre og kontorer.

En undersøgelse blandt HK Handels arbejdsmiljørepræsentanter viser, at hver tredje enten selv har været udsat for uønsket seksuel adfærd, eller har oplevet en kollega være udsat for det, inden for de seneste 12 måneders tid.

- Det her er en problematik, som vi skal tage meget alvorligt, siger Per Tønnesen. Han er formand for HK Handel.

- Der er ingen, der skal udsættes for grænseoverskridende adfærd, når man blot vil passe sit arbejde. Vi hører om både fysiske og verbale krænkelser, og det skal vi til livs. Derfor vil vi sikre, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har redskaber til at hjælpe krænkede kolleger, siger han.

Både kunder og kolleger

Ifølge HK Handel fremhæver undersøgelsen en helt særlig udfordring for handelsbranchen, når det gælder uønsket seksuel adfærd. i en del tilfælde er det nemlig kunder, der står bag krænkelserne.

Derfor må arbejdsgiverne på banen. Både i forhold til at sikre et arbejdsmiljø uden krænkelser internt og for at sikre, at der er en særlig plan og instruks for, hvor de butiksansatte kan gå hen, når en kunde er gået over stregen, mener Per Tønnesen.

- Vi står med en særlig udfordring på butiksområdet, fordi det i nogle tilfælde er kunder, der står bag den grænseoverskridende adfærd. Det kan være svært at håndtere i et miljø, hvor mantraet ofte er, at kunden altid har ret, siger han.

Samtidig advarer formanden om, at det ikke skal gå ud over den muntre tone - hverken mellem kolleger eller med kunderne.

- Der skal selvfølgelig være en respektfuld og ordentlig tone. Derfor er det vigtigt, at de enkelte butikker laver handlingsplaner for, hvordan medarbejderne skal håndtere sexisme og chikane fra kunder, og det vil vi nu rejse over for arbejdsgiverne, siger Per Tønnesen.

LÆS OGSÅ: HK Handel: Udbredt ordning skal stoppes af EU



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD