Giver ekstra månedsløn til medarbejderne
Et dansk brand med over 260 år på bagen har netop offentliggjort sit bedste regnskab nogensinde. Det udløser en kontant belønning.
Man kan ikke beskylde Georg Jensen Damask for at toppe tidligt.
Den danske tekstilvirksomhed, der blev grundlagt helt tilbage i 1756, har netop lagt årsregnskabet for 2018/19 frem. Udfaldet bliver i en pressemeddelelse kaldt både “historisk godt” og “en milepæl.”
- Resultatet er vores bedste nogensinde, og vi kan i lighed med de forudgående år notere en fremgang på alle væsentlige KPI’er. Det er vi selvfølgelig glade og taknemmelige for, siger Peter Hulweg Christiansen, administrerende direktør.
Opturen udløser en kontant belønning til de omkring 70 medarbejdere i Georg Jensen Damask.
- Vi har i den forbindelse udbetalt en ekstra månedsløn til samtlige medarbejdere som tak for en helt fantastisk indsats, siger direktøren.
Bruttoresultat lyder på 81 millioner kroner, mens overskuddet løber op i 27 millioner før skat.
En god stime
Gennem de seneste 15 år har Georg Jensen Damask - der ikke må forveksles med den danske sølvsmed af samme navn - opnået fine årsregnskaber ved at designe og sælge alt fra karklude og kimonoer.
- Udviklingen er sket i fuld overensstemmelse med vores strategi, siger Jesper Hviid. Han er hovedaktionær og bestyrelsesformand.
- Ambitionen er ikke, og har aldrig været, den hurtige vækst, men derimod en støt, kontrolleret og organisk udvikling. Udviklingen understøtter essensen af vores langsigtede strategi, som vi vil fortsætte i de kommende regnskabsår, fortsætter han.
Digital satsning
Lige nu har Georg Jensen Damask ni butikker i Danmark. Men en digital satsning har været med til at styrke forretningen.
- Vi har arbejdet målrettet med vores omnichannel-transformation og udvalgte fokusmarkeder, ligesom vi har fokuseret fuldt ud på den digitale tankegang, siger Peter Hulweg Christiansen.
- Vi gentænker, udvikler og udvider vores produktsortiment konstant. Dette har været med til at sikre alignment mellem vores brand, sortiment, salgskanaler og tilgængelighed, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Trofaste Ikea-medarbejdere får stor bonus midt i transformation
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Chef for stor satsning i Meny har sagt stop
Den lange periode med konstant salgsvækst er forbi hos Power
Flere Coop-butikker bliver kritiseret for brud på regler
Influencere bliver overgået som inspiration til salg
Italiener sætter sig på en af de tunge poster i Lidl Danmark
Profil fra Salling Group får direktørjob hos konkurrent i krise
Coop: Lille bølge af butiksåbninger rammer København i juni
Den nye topchef i Salling Group er klar før tid
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Chef for stor satsning i Meny har sagt stop
Den lange periode med konstant salgsvækst er forbi hos Power
Flere Coop-butikker bliver kritiseret for brud på regler
Influencere bliver overgået som inspiration til salg
Italiener sætter sig på en af de tunge poster i Lidl Danmark
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops