Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Færre forhandlere og digitalt fokus banker gang i salget

Kristoffer Glerup, stifter og direktør i Sackit




Torsdag den 18 august 2022 kl. 11:05 af: Kristian Holgersen

Allerede nu har dansk designbrand solgt lige så meget som hele sidste år på sin egen netbutik. Direktør forklarer strategien.

Det skulle vise sig at være starten på en stærk vækstperiode, da det danske designbrand Sackit lancerede en ny netbutik i januar 2021.

Lige nu har Sackit kurs mod den niende rekord på toplinjen i træk, skriver virksomheden i en pressemeddelelse, hvor strategien bliver lagt frem.

Antallet af eksterne forhandlere er blevet skåret væsentligt ned til fordel for direkte salg til kunderne gennem egen netbutik. Ifølge oplysninger fra Detailwatch har sackIt sagt farvel til 41 forhandlere og står nu blot tilbage med ni.

- Det blev klart for os, at vi var nødt til at få mere gang i vores egen webshop, hvis vi ville fortsætte vores vækst, siger Kriftoffer Glerup, direktør og stifter af Sackit.

- Det har mildest talt været et par udfordrende år med corona, nedlukninger og forsyningskrise. Men det er vi heldigvis kommet godt ud af – takket være vores digitale omstilling, siger han.

Salget i netbutikken gik fra otte millioner kroner i 2020 til knap 44 millioner i 2021. Og udviklingen fortsætter, fortæller Kristoffer Glerup. Netbutikken ramte allerede sidste års omsætning i udgangen af juni.

- Vi brugte over fire gange så meget på digital markedsføring i 2021 end vi gjorde i 2020, og kommer til at bruge endnu mere på det i år. Men vi ser til gengæld også, at langt flere nu køber direkte hos os, siger direktøren.

Sackit blev stiftet i Aalborg i 2012 af Kristoffer Glerup, der i dag ejer virksomheden sammen med Peter Terkelsen. Sackit omsætter årligt for et knap trecifret millionbeløb på 30 markeder verden over.

LÆS OGSÅ: Dansk designkæde gør klar til de første butiksåbninger i Asien



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD