Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Formanden i Salling Group træder tilbage





Wednesday den 13 November 2019 kl. 10:08 af: Kristian Holgersen

Efter 12 år gør bestyrelsesformanden klar til at forlade Salling Group. I stedet har han fundet en toppost for et endnu større selskab.

I Salling Group er jagten er gået ind på en ny bestyrelsesformand.

Efter 12 år har den nuværende formand - Nils Smedegaard Andersen - valgt at sige tak for denne gang. Han bliver dog siddende, indtil en afløser står klar, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

- Salling Group har gennemgået en rivende transformation gennem Nils’ tid som bestyrelsesformand, og han efterlader en overordentligt stabil koncern, der kontinuerligt har udbygget sin markedsposition, siger formanden fra Salling Fondene, Jens Bjerg Sørensen.

- Med sikker hånd har Nils navigeret virksomheden gennem de betydelige forandringer, detailhandelsmarkedet herhjemme og i udlandet oplever i disse år, fortsætter han.

Nils Smedegaard Andersen trådt ind som bestyrelsesformand i 2007, da han blev administrerende direktør for A. P. Møller-Mærsk. Tidligere har han blandt andet været topchef for Carlsberg.

Fortsætter på øverste hylde

Selv siger den afgående bestyrelsesformand, at det har været et privilegium at sidde for bordenden i Salling Group gennem så mange år.

- Virksomheden har gennemgået en fantastisk udvikling fra at være et datterselskab i A.P. Møller - Mærsk til at være en selvstændig virksomhed, 100 procent ejet af Salling Fondene, og det har været spændende at være med til at skabe grundlaget herfor, siger han og fortsætter:

- Kombinationen af år med sund drift og sommerens frasalg af den svenske forretning betyder, at virksomheden nu står i en stærk finansiel position, velforberedt på fremtidige muligheder. Det er derfor et udmærket tidspunkt for et skifte på formandsposten.

Fremover skal Nils Smedegaard Andersen være bestyrelsesformand for Unilever, som er en af verden største fødevarekoncernener. I forvejen står han i spidsen for bestyrelserne i Færch og WWF Verdensnaturfonden.

Salling Group omsatte for 59,4 milliarder kroner i 2018 og beskæftiger omkring 50.000 medarbejdere Tyskland, Polen og Danmark.

LÆS OGSÅ: Salling Group gennemfører stor fyringsrunde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD