Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Ændring hos forbrugerne kan få Jysk til at gå udenom storcentre

Foto: Jysk/PR



Mandag den 7 december 2020 kl. 09:37 - Kilde: Børsen

Jysk-butikker i shoppingcentre taber terræn, lyder det fra topchefen. Et markant kursskifte i strategien kan være på vej.

De omkring 300 butikker, som Jysk har liggende i shoppingcentre, klarer sig ikke nær så godt som resten af kæden.

Det fortæller topchef Jan Bøgh til Børsen, hvor han lufter idéen om at se bort fra lejemål i shoppingcentre fremover. I stedet skal Jysk satse mere på fritliggende butikker.

- Vi har masser af sammenligningsmateriale, og vi kan se, at vi har fået det sværere i storcentrene. Bliver det en trend, at de store indkøbscentre er mere udsat? Det ser ud til, at de der store forlystelsescentre, som vi især ser i udlandet, er det første, mange lande lukker ned, siger Jan Bøgh til Børsen.

Jan Bøgh taler om en frygt, der, på grund af coronakrisen, har sat sig i forbrugerne. Om det er permanent, tør topchefen endnu ikke spå om.

Jysk har over 2.900 butikker og 24.000 medarbejdere fordelt på 51 lande. I Tyskland hedder butikkerne stadig Dänisches Bettenlager, men i resten af verden bliver der solgt boligartikler under det danske navn.

Færre gæster i shoppingcentrene

For tiden er der også ekstra plads på gangene i mange af de store, danske shoppingcentre. 

Ifølge en opgørelse fra Danske Shoppingcentre, som driver i alt 17 shoppingcentre, har der gennem november måned været 17 procent færre besøgende i centrene, hvis man sammenligner med sidste år.

En afgørende årsag er kravet om at bære mundbind i alle butikker, som blev indført 29. oktober, fremhæver Finn Sture Madsen. Han er vicedirektør i Danske Shoppingcentre.

- Mundbind koster kunder. Det kan vi se sort på hvidt på vores besøgstal. Nu står vi over for julehandlen, hvor en nedgang rammer endnu hårdere, sagde han i en pressemeddelelse fra HK Handel tidligere på måneden..

- Så er der bare den mindste åbning for, at kravet om mundbind først kunne gælde inde i selve butikkerne og ikke på centrenes gange, vil det gøre en stor forskel for både os og vores butikker, fortsatte han.

Danske Shoppingcentre driver blandt andet Lyngby Storcenter, City 2, Slotsarkaderne og Kolding Storcenter.

LÆS OGSÅ: Største overskud nogensinde i Jysk

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD