Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Folk måber over genåbningsplan: “Ulogisk” og “indlysende åndssvagt”

Foto: detailfolk.dk



Afstemning

Bør butikker over 5000 m2 kunne åbne på samme vilkår som mindre butikker?

Ja, kravet til kvadratmeter pr. kunde bør være helt ens
 
Måske, men fortsat med et andet max. krav til antal kunder i butikken
 
Nej, beslutningen er helt fair
 
Ved ikke
 

Genåbningsplan for detailhandlen

Udvalgsvarebutikker under 5.000 m2 (dog undtaget butikker i storcentre mv.) genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav:

- Butikker under 2000 m2 skal have 10 m2 pr. kunde (tidligere 7,5 m2 pr. kunde).

- Butikker mellem 2000 m2 og 4.999 m2 skal have 20 m2 pr. kunde (tidligere 10 m2).

- For de fortsat lukkede udvalgsbutikker på 5.000 m2 eller derover (dog undtaget udvalgsvarebutikker i storcentre mv.) laves der en særlig undtagelse, så de under forudsætning af dokumenteret tidsbestilling kan tillade adgang for max 1 kunde pr. 250 m2.

Kilde: Pjecen Gradvis genåbning af Danmark

Fredag den 26 februar 2021 kl. 10:54 - Kilde: Flere medier

De strenge krav til store butikker i regeringens genåbningsplan har fået en hård medfart. Branchefolk leder forgæves efter logikken.

I avisernes spalter og på de sociale medier hagler kritikken lige nu ned over regeringens plan for genåbning af store butikker.

Flere profiler med tilknytning til detailbranchen kan ikke forstå, hvorfor butikker på 5.000 m2 kun må lukke 20 kunder ind ad gangen, mens butikker med langt mindre plads kan have helt op til 199 kunder gående rundt i gangene på samme tid.

- Det er ulogisk. Der findes ikke et eneste sagligt argument for, hvorfor det skal ramme butikker over 5.000 kvadratmeter, siger Mads Bilenbjerg Jørgensen til DR. Han er adm. direktør i byggemarkedskæden Bauhaus.

En lignende melding kommer fra bestyrelsesformanden i In2House, Mikael Kold, der står bag kæderne Møbler, Danbo og Hjemme Hos.

- Først og fremmest synes jeg, vi skal passe på med at lede efter huller i osten, og der er rigtig mange gode ting at sige om, at der bliver åbnet op, men jeg kan ikke undgå at hæfte mig ved kvadratmeterkravet, der for mig at se slet ikke giver mening, siger han til Wood Supply.

På de sociale medier skriver folk også løs. En af dem er folketingsmedlem og erhvervsordfører fra de Konservative, Mona Juul, som ikke lægger fingre imellem i sin vurdering af reglerne.

- Det er jo så indlysende åndssvagt, at jeg ikke magtede at kommentere det, skriver hun på LinkedIn og henviser til et eksempel på antallet af det maksimale antal kunder i et byggemarked og i Magasin.

Minister forsvarer genåbningsplan

Siden genåbningsplanen blev præsenteret onsdag formiddag, har også Dansk Erhverv og Dansk Industri stillet sig kritisk i forhold til de skærpede krav til kundernes albuerum.

Men erhvervsminister Simon Kollerup (A) forsvarer regeringens plan i et skriftligt svar til Finans.

- Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at der er større risiko for smittespredning i større butikker, da de minder om indendørs handelsstrøg, hvor man som kunde opholder sig længere og stimler sammen i mindre områder. Derfor åbner vi for de mindre butikker først, skriver ministeren til erhvervsmediet.

LÆS OGSÅ: Genåbning af store butikker: Så få kunder må lukkes ind



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD