Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Fleggaard får ny topchef og haler milliarder i land

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 7 February 2019 kl. 09:14 - Kilde: Flere medier

En tidligere Bilka-varehuschef stiger nu i graderne hos Fleggaard, som kan juble over det bedste koncernresultat nogensinde.

Siden Mike Simonsen mistede motivationen for ni måneder siden har grænsebutikkerne i Fleggaard og Calle-kæderne stået uden topchef.

Men nu er der fundet en afløser i Lars Mose Iversen, der har været salgsdirektør i Fleggaard gennem små fem år, skriver Finans.

- Vi var heldige at have Lars vores organisation i forvejen, siger Jens Klavsen til avisen. Han er topchef for hele Fleggaard-koncernen.

- Han passer rigtigt godt som direktør for detaildivisionen i koncernens nuværende strategi, fortsætter Jens Klavsen.

Lars Mose Iversen har tidligere været varehuschef i Bilka. Sidste stop inden Fleggaard var en stilling som driftschef i Jensens Bøfhus fra 2011 til 2014, fremgår det af hans profil på LinkedIn.

Milliarderne ruller ind

Udover at have fundet en ny direktør for grænsebutikkerne, kan Jens Klavsen glæde sig over et rekordspækket årsregnskab for 2018.

Det skriver Børsen.

For første gang nogensinde runder omsætningen 7 milliarder kroner, mens bundlinjen er på sit hidtil højeste med 520 millioner før skat.

- Vi har en rigtig god udvikling i alle vores engrosvirksomheder, siger Jens Klavsen til Børsen. Samtidig har et salg af et hotel ved Kruså polstret bundlinjen ekstra godt.

Satsningen på en netbutik med hundeudstyr, som Fleggaard satte i søen, fordi grænsehandlen står i stampe, går dog ikke så godt. Udviklingen får ledelsen til at gå i tænkeboks, men en lukning er indtil videre udelukket.

LÆS OGSÅ: Fleggaard åbner to nye netbutikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD