Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Fætter BR igen lagt for svenskerhad

Det er disse knojern fra Fætter BR, der har fået flere svenske kunder op i det røde felt.
Foto: br.dk



Tirsdag den 3 december 2013 kl. 14:48 af: Freja Thorbech

Et stykke legetøj fra den danske gigant har fået svenskerne til at rase og kalde kæden for "syg".

Fætter BR får verbale hug i de svenske medier.

Det er faldet mange svenske forbrugere for brystet, at den danske legetøjkæde sælger knojern til børn. Det er især den medfølgende salgstekst, der har fået mange svenskere op ad stolene.

- Bløde knojern af skumgummi med skumgummiknivblade. Perfekt, når du skal kæmpe mod vennerne.
Det bløde knojern har lange knivblade for ekstra rækkevidde, skriver BR på sin hjemmeside om knojernene.

Den svenske avis Aftonbladet har talt med en række forbrugere, der blandt andet kalder knojernene og den medfølgende tekst for "syg" og raser over, at legegiganten på den måde opmuntrer til voldelige lege.

De svenske reaktioner har fået Top Toy, der blandt andet står bag fætter BR-kæden, til at udsende en officiel meddelelse. 

- Ting til skræmmende kostumer er som regel et hit til halloween, men disse produkter bliver også solgt resten af året, da nogle børn bruger dem til rollespil. Vi er dog enige i, at prduktets salgstekst kunne være skrevet på en mere passende måde, og vi vil ændre teksten, skriver Top Toy blandt andet i meddelelsen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Top Toy, der også står bag Toys 'R' Us, har problemer i Sverige.

Firmaet har før haft sammenstød med den svenske reklameombudsmand, der har beskyldt legetøjsgiganten for at fremme kønsstereotyper i sine kataloger. Det førte sidste år til, at det svenske katalog fra Toys 'R' Us forsøgte at aflive de klassiske kønsroller ved at lade drengene i kataloget lege med dukker, mens pigerne leger med vandpistoler. Det har Top Toy i år også gjort i de danske julekataloger.

LÆS OGSÅ: Legegigant afliver kønsroller

Top Toy er dog ikke den eneste danske kæde, der har haft problemer i Sverige. Sidste år kom Ilva i modvind, fordi møbelkæden i en reklametekst havde været for kønsstereotyp.

LÆS OGSÅ: Ilva møder reklamekritik i Sverige



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD