Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Elgiganten arbejder på trecifret millionsats

Elgigantens lager i Jönköping er 95.000 kvm, og udvider med yderligere 12.000 kvm til det nye højautomatiserede lager
Foto: PR



Fakta:

Elgigantens lager i Jönköping er 95.000 kvm og udvider med yderligere 12.000 kvm til det nye højautomatiserede lager.

Udover lageret i Jönköping har Elgiganten et lager i Brno i Tjekkiet på 24.000 kvm.

Der er 300 lagermedarbejdere ansat på Elgigantens lager i Jönköping, og yderligere 15 medarbejdere skal ansættes til at sikre driften på det nye højautomatiserede lager.

Thursday den 2 June 2016 kl. 15:20 af: Søren Duran Duus

Med en investering på flere hundrede millioner kroner tager Elgiganten endnu et skridt for at vinde markedsandele.

Få timer efter, hovedkonkurrenten for Elgiganten i Danmark, elektronikkæden Power, har fremlagt et nærmest katastrofalt første årsregnskab med et underskud på 132 millioner kroner, meddeler Elgiganten, at elektronikkæden vil øge antallet af forsendelser fra de nuværende to millioner til fem millioner om året.

Derfor arbejder Elgiganten på at få et nyt højautomatiseret lager, som er en udbygning af kædens lager i Jönköping, klar til at blive taget i brug til september.

Med en investering på 500 millioner svenske kroner – svarende til cirka 400 millioner danske kroner – er lageret den største lagerinvestering nogensinde i Sverige, oplyser Elgiganten, som føler sig overbevist om, at omnichannel vinder over pure-players i fremtiden på grund af mere effektive lager- og forsendelsesprocesser.

LÆS OGSÅ: Power lider trecifret milliontab efter første år

Flere fordele

- Vi oplever et stigende salg både i vores on- og offline butikker, og kunderne vil have hurtigere og bedre levering. Det betyder, at vi skal øge vores lagerbeholdning og reducere leveringstiden til både butikker og privatpersoner. Det gør vi ved at bygge et større lager og samtidig centralisere lageret.

- På den måde kan vi købe stort ind, håndtere forsendelser til både butikker og privatpersoner i samme lagerproces og dermed nå vores markeder hurtigere, samtidig med at vi sænker vores logistikomkostninger, fortæller Robert Johansson, It & Project Manager i Elgiganten.

Det nye udvidede lager er højautomatiseret, da den nye tilbygning bliver ubemandet. Alt sker ved hjælp af maskiner og forbindes via et pakkebånd og et sorteringsanlæg.

LÆS OGSÅ: Elgigantens ærkerival optrapper krigen

Butikker vs. privatpersoner

Baseret på de seneste års erfaringer tror Elgiganten på fortsat vækst gennem omnichannel, og med det nye lager vil kæden være fleksibel over for udsving i markedet og fordelingen af forsendelser, som på nuværende tidpunkt er cirka 80 procent til butikker og 20 procent til privatpersoner.

Elgiganten er en del af Elkjøp-koncernen og har flere end 350 varehuse i hele Norden, som alle forsynes med varer fra lageret i Jönköping.

LÆS OGSÅ: Power kopierer et af Elgigantens koncepter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD