Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Efter to år er boet efter Lars Larsen gjort op

Foto: Jysk/pressefoto



Tirsdag den 5 oktober 2021 kl. 11:50 af: Kristian Holgersen

Boet efter Jysk-stifter Lars Larsen er gjort endeligt op. - Vi kan koncentrere os 100 procent om at kigge fremad, siger Jacob Brunsborg.

I august 2019 gik stifteren af Jysk - Lars Larsen - bort efter længere tids sygdom.

Lidt mere end to år skulle der ende med at gå, før hele boet efter den succesfulde forretningsmand var gjort op. Men det er altså sket nu, skriver Lars Larsen Group i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Lars Larsens to børn og fire børnebørn nu officielt deler næsten hele ejerskabet af Lars Larsen Group imellem sig. Hver af arvingerne har fået tildelt 16,5 procent af kapital og stemmer i koncernen, mens den resterende procent er gået til Lars Larsens JYSK Fond.

- Jeg er glad for, at boet efter min far nu er gjort op, så vi kan koncentrere os 100 procent om at kigge fremad og sikre den fortsatte udvikling af Lars Larsen Group som en stærk, dansk, familieejet koncern, siger bestyrelsesformanden i Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg.

- Det er vigtigt for alle i familien, at Lars Larsen Group fortsat bidrager positivt til samfundet - både i form af vækst og jobskabelse og i forhold til at investere i nogle af de teknologier, som skal være med til at løse nogle af de udfordringer, verden står overfor rent klimamæssigt, siger Jacob Brunsborg.

Den adm. direktør i Lars Larsen Group - Jesper Lund - fremhæver desuden, at to år ikke er lang tid, fordi processen med at opgøre boet har været en kompleks omgang.

I forbindelse med bobehandlingen er der betalt mere end én milliard kroner til statskassen, afslutter Lars Larsen Group.

LÆS OGSÅ: Historisk rokade i Lars Larsen Group: Topchef skifter stilling



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD