Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Lars Larsen-kæde får opfyldt drøm om udenlandsk ekspansion

Foto: detailfolk.dk



Lars Larsen-kæde får opfyldt drøm om udenlandsk ekspansion

Martin Amstrup Bang, adm. direktør i SengeSpecialisten.

SENGESPECIALISTEN A/S

Lars Larsen Group købte Sengespecialisten i 2014. Det skete i kølvandet på et skidt årsregnskab.

Siden fulgte endnu flere undeskud, indtil sengekæden i 2018/19 igen kunne bogføre et overskud.

Primær drift (t.kr)
2019/20: 14.925
2018/19: 6.347
2017/18: -715

Årets resultat (t.kr)
2019/20: 9.014
2018/19: 2.799
2017/18: -209

Kilde: Sengespecialisten A/S, Årsrapport for 2019/20 og Jysk

Fredag den 9 juli 2021 kl. 09:57 af: Kristian Holgersen

Forhandlingerne er endelig på plads: En af kæderne i Lars Larsen Group overtager nu en svensk konkurrent. Og den skal vokse.

Allerede i slutningen af maj kunne den adm. direktør i SengeSpecialisten afsløre, at man var tæt på at overtage den svenske kæde Sängjätten.

Direktøren - Martin Amstrup Bang - havde egentlig foretrukket at holde den kommende handel - som han har kaldt den perfekte mulighed for at opfylde vores drøm om ekspansion til udlandet - tæt ind til kroppen, indtil underskrifterne var i hus. Men parterne var tvunget til at spille med åbne kort af hensyn til regler på aktiemarkedet.

Efter en halvanden måneds tid kan Martin Amstrup Bang så endelig slå fast, at overtagelsen er en realitet. Fra i dag - fredag den 9. juli - er Sängjätten officielt en del af SengeSpecialisten.

Sängjätten, der lige nu består af 20 svenske butikker, skal være endnu større. Som en del Lars Larsen Group har SengeSpecialisten de økonomiske ressourcer til at sætte gang i en ekspansion, lyder det fra direktøren.

- Vi glæder os til at komme til Sverige og udvikle forretningen og åbne flere butikker, siger Martin Amstrup Bang i en pressemeddelelse.

SengeSpecialisten har i forvejen 31 danske butikker.

Lars Larsens DNA

Da SengeSpecialisten for nylig kunne præsentere det andet overskud i træk efter flere år med økonomiske vanskeligheder, begyndte direktøren for første gang at lufte idéen om en international satsning.

- Lars Larsens dna var jo, at vi skal ekspandere ud over landets grænser, har Martin Amstrup Bang tidligere sagt.

I stedet for at starte fra nul, så giver det mere mening at få sig til en hel stribe butikker på én gang. Et opkøb var den bedste måde at ekspandere på, vurderer direktøren.

- Der er mange synergier mellem SengeSpecialisten og Sängjätten. Vi er begge specialister i søvn med fokus på rådgivning og individuelle løsninger. Begge kæder har et premium sortiment, og så er sovekulturen i Danmark og Sverige meget ens, siger Martin Amstrup Bang.

- Samtidig giver det selvfølgelig en stor gevinst, at vi med et opkøb allerede fra begyndelsen får en bred geografisk dækning i Sverige, hvilket giver det optimale udgangspunkt for yderligere ekspansion, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Milliardhandel: Lars Larsen Group køber kendt sofa-konkurrent



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD