Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Disse job kan fremover overtages af robotter

I Føtex kan kunderne selv klare scanning og betaling på en selvbetjeningsmaskine.
Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 18 February 2014 kl. 10:35 af: Newspaq og detailfolk.dk

Blandt andet kassedamens job står for skud, efterhånden som teknologien vinder indpas på arbejdsmarkedet, vurderer en tænketank.

Fire ud af 10 job herhjemme kan snart udføres lige så godt af maskiner som af mennesker. Udviklingen er accelereret, og derfor skal samfundet være hurtigere til at omstille sig, siger en forsker til Børsen.

37 procent af alle jobfunktioner kan erstattes af teknologi i løbet af nogle år eller årtier, vurderer tænketanken Kraka på baggrund af ny britisk forskning.

Kassedamer og telefonsælgere er blandt de arbejdsfunktioner, som umiddelbart trues mest af maskinelle afløsere.

Blandt andet er selvbetjeningskasserne i Føtex et godt eksempel på, hvordan kasseassistentens job er blevet erstattet af en maskine. Hos Dansk Supermarked, der står bag kæden, understreger man dog over for Børsen, at de overflødiggjorte medarbejdere i kasselinjen i stedet bliver erstattet af andre medarbejdere inde i butikken som eksempelvis en slagter eller en ekstra nonfood-medarbejder.

LÆS OGSÅ: Selvbetjeningskasser har ikke kostet medarbejdere

Tjenerfaget og ejendomsmæglere er også i farezonen, mens social- og sundhedsassistenter, læger, terapeuter, journalister og kunstnere ikke sådan er til at erstatte, fordi den slags job kræver social og kreativ intelligens.

Samfundet vil kunne producere mere

Konkret kan 702 forskellige jobfunktioner udføres teknologisk ifølge undersøgelsen, der er lavet af forskere fra Oxford University.

- Det store spørgsmål er, hvordan vi håndterer den transformation, som er i gang. Vi kan ikke gøre det hurtigt nok, siger lektor Carl Benedikt Frey, en af studiets forfattere, til Børsen.

Cheføkonom Thomas Thygesen fra SEB-bank er enig. Når teknologiske løsninger overtager menneskejob vil samfundet kunne producere mere med mindre arbejdskraft, mener han.

Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet og medlem af Produktivitetskommissionen, mener, at det mest bemærkelsesværdige i undersøgelsen er, at processen foregår dobbelt så hurtigt som tidligere teknologiske revolutioner.

Om revolutionen er drevet af ny teknologi eller af udrulningen af den digitale infrastruktur, er svært at afgøre.

- Men det er klart, at forbrugere og virksomheder er klar til at udnytte den nye teknologi. Forbrugerne trækker også processen frem, siger Philipp Schröder til Børsen.

I USA er endnu flere jobfunktioner end i Danmark under pres fra teknisk side. 47 procent af alle amerikanske job kan på sigt erstattes ifølge Oxford-undersøgelsen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Kassedamer kæmper for timerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD